Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

228 Krag, Mels.
Kilder til Nordens Oldhistorie. Da Arngrimur Jonsson rejste
hjem, gav N. K. ham Bud med til Bispen af Holar om at støtte
hans Undersøgelser. — Afgørende blev den lærde Skotte Peter
Youngs Sendelse til Danmark 1594. N. K. kendte ham allerede fra
sit Ophold i Skotland 1593. Under Youngs Ophold i Kbh. kom
den en halv Snes Aar gamle Skotlandshistorie af Buchanan til
Drøftelse mellem Young og den københavnske Kreds af Statsmænd
og lærde, hvis Midtpunkt Niels Kaas var. Fra dansk Side paapegedes
Misforstaaelser i Skildringen af Forholdet til Danmark,
men det indrømmedes, at det var en naturlig Følge af, at der ingen
Danmarkshistorie forelaa paa Latin. Man var ganske enig med
Young om det ønskelige i, at en saadan kom til at foreligge. Naar
Regeringen kort efter besluttede sig til at gøre et Forsøg paa at
fremskaffe en saadan og overdrog denne Opgave til N. K., skyldtes
det først og fremmest, at Young stærkt havde fremhævet N. K.
som særlig egnet til at paatage sig en saadan Opgave.
N. K. beholdt sin Stilling som Professor ved Universitetet, men
det er klart, at megen Tid fik han ikke tilovers til sin Lærervirksomhed
bl. a. paa Grund af hyppige Rejser for at indsamle Materiale.
Men da de andre Professorer klagede over, at N. K. ikke passede
sine Forelæsninger, fik han Medhold af Regeringen (1595). Og
da han 1601 valgtes til Universitetets Rektor, kom Christian IV.,
hans Broder og Kansleren med Følge til Stede ved Indvielsen.
Faa Dage efter indviede N. K. som Rektor den nye Kollegiebygning,
som Kongen havde ladet opføre. — Medens N. K. de
første Aar efter sin Udnævnelse til Historiograf ikke udsendtes til
Udlandet, var han 1598—1601 paa den ene diplomatiske Sendefærd
efter den anden, og det kan derfor ikke undre, at han ikke
kunde overholde Seksaarsfristen for Danmarkshistoriens Udarbejdelse.
Men formentlig har det været Meningen, at han, da han
Dec. 1601 udnævntes til Forstander for Sorø Klosters Gods og
Skole, herefter helt skulde kunne hellige sig sine historiske Studier.
Han havde dog næppe tiltraadt Embedet, da han døde. Ved hans
Død forelaa kun de første seksten Aar af Christian III.s Historie
færdigskrevet. Dette Fragment forblev utrykt, indtil Gram drog
det frem fra Glemselen. 1737 udgav han dette dansk »humanistisk
latinsk Historieskrivnings bedste Stykke« (Ellen Jørgensen) med
en udførlig Indledning. Gram berømmer heri N. K. for, at han i
langt større Udstrækning end nogen tidligere dansk Historiker har
benyttet Statsdokumenter og Breve som Grundlag for sin Fremstilling,
og heri har han fuldkommen Ret — for Skildringen af
Grevefejden har N. K. og Huitfeldt dog haft fælles Kilde eller