Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

374
Krohn, Mario.
— I sit sidste Leveaar udarbej'dede K. et lille Skrift om vore
Museumsforhold med en Række Forslag til delvis meget radikale
Omlægninger og Nydannelser af Samlinger. Disse Betragtninger,
der vidner om K.s Vidsyn og Ildhu, udkom efter hans Død i et
begrænset Oplag som Privattryk og udsendtes 1924 i Boghandelen
under Titlen »Ordningen af vore Kunstmuseer«. — Maleri af Alb.
Edelfelt ca. 1884; Tegning af samme ca. 1889, begge i Familieeje.
Maleri af H. Vedel ligesaa. Maleri af H. Slott-Møller. Buste
af L. Brandstrup ca. 1889 i Kunstmuseet og i Familieeje. Litograferet
Pennetegning af P. Krohn.
E. Hannover i Tidskrift for konstvetenskap, VII, 1922, S. 1 ff. V. Thorlacius-Ussing
i Gads dsk. Mag., XVII, 1923, S. .88-93. Christian Elling.
Krohn, Pietro Købke, 1840—1905, Museumsdirektør. F. 23.
Jan. 1840 i Kbh. (Trin.), d. 15. Okt. 1905 sst., begr. sst. (Vestre).
Broder til J. K. (s. d.). Gift 12. Jan. 1881 i Kbh. (Garn.)
med Emilie Juliane Bull, f. 11. Sept. 1841 i Kbh. (Frue), d. 12.
Jan. 1910 paa Frbg., D. af cand. jur., senere Kancellist i Generalpostdirektionen
Carl Ludvig B. (1809—79) og Augusta Emilie
Gerson (1815—72).
K. blev Student 1859 fra Metropolitanskolen og gik paa Akademiet
til 1867 under W. Marstrand, J. Roed og P. C. Skovgaard;
han blev Midtpunkt i en Kreds af unge Kunstnere, Hans
Friis, Aug. Jerndorff og især Otto Haslund og Kr. Zahrtmann, og
stod i nært Venskabsforhold til Jul. Lange. Han deltog i Krigen
1864 som Officersaspirant, blev senere Løjtnant og permitteredes
først 1868. Penslen faldt ham ikke let i Haanden; han syslede
des mere med Tegning og Radering. Hans først udstillede Arbejde,
en Radering af Faderen ved sit Arbejde som Stempelskærer,
belønnedes 1865 med Neuhausens Præmie; senere udstillede han
Raderinger og 1867 Maleriet »St. Knudsmarked i Odense«, 1870
»Gadehjørne i Ærøskøbing«, syslede i det hele med Folkelivsbilleder,
hvor han i nogen Grad undgik den Tendens mod Lavkomik,
som enkelte af hans samtidige faldt for. 1870 konkurrerede han
uden Held med Zahrtmann med »Leonora Christina i Fængslet«.
1871 fik han Rejsestipendium for at sætte sig ind i moderne Reproduktionsteknik,
og med O. Haslund og Jul. Lange drog han til Tyskland
og videre til Holland. Han udførte i disse Aar en Del Illustrationer,
især til Børnebøger, i den Richter-Frølich'ske Stil (»Peters
Jul«, 1866 og 1870, »I Skoven skulde være Gilde« 1870 og 1883).
1872 og 1873 havde han større Rejsestipendier fra Akademiet;
han drog til Italien, hvor han blev boende, dels i Rom, dels i