Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

110
Kold, Christen.
hvorledes Bønderne er derhjemme, thi naar de er atten Aar, har
de allerede begyndt at lege Kæreste, ryge Tobak, gøre Pibe- og
Uhrhandeler, og saa kan vi ikke faa dem beaandede«. »Jo,« sagde
Grundtvig, »det kan vi nok«.« »Men,« føjer K. til i den Tale,
han efter Grundtvigs Opfordring holdt ved Vennemødet i Kbh.
1866, »imidlertid sørgede Vor Herre for, at vi fik Folk baade over
og under atten Aar at undervise, og jeg gjorde da straks den
Erfaring, at dem, der var atten Aar og derover, kunde vi udrette
noget med, medens vi intet kunde udrette med dem, der var under
atten Aar.«
K. fik den fornødne Pengehjælp fra Grundtvig og hans Venner,
Grundtvig gav selv 50 Rdl., Fru Grundtvig 100. K. købte Huset
paa Ryslinge Mark og indrettede her en beskeden Højskolebygning.
1. Nov. 1851 skulde Skolen aabnes, men nogle Dage før var der
kun indmeldt een Elev. I sin Vaande gik K. ind i en nærliggende
Skov, faldt paa sine Knæ og bad Gud om, at der dog maatte komme
mindst tre Elever. Paa Aabningsdagen kom mange kørende med
deres Sønner, saa der blev femten Elever. K. delte de jævne Kaar
med sine Elever (der blev i Vinterens Løb kun brugt seks Pund
Sukker), og med stor Kraft og Visdom talte han til de unge. Sommeren
1852 begyndte han en fri Børneskole i Dalby, Nord for
Kerteminde, her byggede han et Skolehus i større Stil og flyttede
1853 Højskolen hertil. 1862 opførte han en stor og anselig Skolebygning
i Dalum ved Odense, og her virkede han til sin Død.
Sommeren 1863 begyndte han at holde Skole for unge Piger.
I alt besøgte ca. 1000 Karle og ca. 500 Piger hans Højskole. De
sidste Aar, han levede, var Elevtallet ca. 100 Sommer og Vinter.
I Begyndelsen mødte han stærk Modstand fra mange Sider, i hans
sidste Leveaar voksede hans Skolegerning baade i Omfang og Ry.
Først 1866 giftede han sig. Hans Hustru havde været hans Elev
1864. Da han bestilte Bryllup hos Præsten, skal han have sagt:
»De behøver ikke at holde nogen lang Tale, for Stine og jeg er
enige.«
K. er Banebryder for de grundtvigske Skoletanker. Han er Friskolens
Fader. Den Friskole, han oprettede i Dalby, var den første.
Mange af hans Elever blev Friskolelærere, navnlig paa Fyn, og
Folk søgte Hjælp og Raad hos ham, naar en Friskole skulde rejses.
»Det gør ikke noget,« sagde han, »at vi overhører Børnene i Regning,
Læsning, Landkort og slige Ting. Men de Ord, der tales til
Hjertelivet, maa ikke pumpes op igen ved utidig Overhøring.
Eksamen i Hjertesager er en skrækkelig Uting.« Langt uden for
Friskolens Omraade virkede hans Tanker om Børneundervisning.