Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krumpen, Otte. 397
udsendtes han som Delegeret til de paatænkte Fredskonferencer i
Rostock, der imidlertid slet ikke fandt Sted paa Grund af Parternes
Umedgørlighed, og endnu 1567 deltog han i det mislykkede Fredsmøde
i Stralsund. Fra Kongen maatte han allerede i Febr. 1564
døje haanlige Ord, fordi han ikke mere gjorde Fyldest som Marsk.
Efter Grev Giinther af Schwarzburgs Afskedigelse i Efteraaret 1564
udnævntes O. K. 14. Dec. 1564 til Hærens øverstkommanderende
med Svogeren Jørgen Lykke som Løjtnant. Da den gamle, svage
Mand bad Kongen om nogle Kommissærer til Støtte for Krigsledelsen,
som Grev Giinther havde haft, fik han at vide, at han
dog ikke var nogen fremmed, men som Rigens Marsk blot havde
at befale; men endnu inden 6. Febr. 1565 var han som øverstbefalende
afløst af Daniel Rantzau. I April 1567 fik O. K. kgl.
Ordre til at lede en militær Ekspedition til Norge, og da den
ca. 82-aarige Mand bad sig fri, maatte han høre, at Kongen fandt
det besværligt, at de, der havde saadanne høje Befalinger, kun
brød sig om Titlen og Fordelen, men ikke vilde gøre, hvad deres
Embede krævede. Dette Brev giver vel Forudsætningen for, at
O. K. i Aug. 1567 som Rigsmarsk maatte vige for Frands Brockenhuus.
Højst sandsynligt staar den nye energiske Magthaver Peder
Oxe her bag ved Kongen. Endnu saa sent som en Maaned før
sin Død maatte O. K. taale den Ydmygelse, at Hald blev taget
fra ham. — O. K. blev ikke mindst gennem sine Hustruer en stor
Godsejer, som var en streng Herre mod sine Bønder, der jævnlig
klagede over hans Overgreb. Fra sin Fader arvede han Trudsholm
(Gerlev Herred), der maaske er bygget paa det gamle Skøtrups
Grund, desuden købte han Hovedgaarden Skarregaard (paa Mors),
som han ejede til 1568, og havde en Tid Andel i Mejlgaard (Nørre
Dyrs Herred). Med sin første Hustru fik han Højbygaard (ved
Rødby) og med den anden, den gerrige og trættekære Anne Lykke,
Demstrup (Gerlev Herred), Brejnholm (Vrads Herred) og Hverringe
(paa Fyn), som hun ejede i Forening med sin Broder Jørgen Lykke.
— Ligsten med Portræt i Mariager K. — Maleri 1562 (Fr.borg).
Afbildningen paa Stik af Frederik 11.s Ligfærd er ikke Portræt.
P. V. Jacobsen i Hist. Tidsskr., V, 1844, S. 409—46. C. F. Allen: De tre
nordiske Rigers Historie 1497—1536, III, 1, 1867; V, 1872. C. Paludan-
Miiller: De første Konger af den oldenborgske Slægt, 1874. Samme: Grevens
Feide, I—II, 1853—54. A. Heise: Familien Rosenkrantz's Historie, II,
1882. Samme i Hist. Tidsskr., 5. Rk., V—VI, 1885—87. Samme i Personalhist.
Tidsskr., 2. Rk., III, 1888. A. Heise og W. Mollerup i Danmarks Riges
Historie, III, a og b, 1899—1906. Emil Madsen i Hist. Tidsskr., 7. Rk., V,
1904—05, S. 201, 217 f., 221 f. L. Laursen: Danmark-Norges Traktater 1523—
.1750, I—II, 1907-12. pml Coldingt