Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

392 Krummedige, Henrik.
at gøre et Tog mod Knud Alfsen, indtog Tønsberg o6' belejrede
Akershus, medens han havde overladt Befalingen over Baahus til
sin modige Hustru og dennes Fader. Knud Alfsen blev nødt til
under Lejde at give sig om Bord paa sin Dødsfjendes Skib i Oslo
Havn, men her blussede Striden op, og til Trods for Lejdet blev
Knud Alfsen og flere af hans Følge nedhuggede (18. Aug. 1502).
Vel blev der afsagt en Retskendelse om, at Knud Alfsen selv havde
brudt Lejdet, men ingen synes at have villet tro herpaa, og en
Plet var sat paa H. K.s Ære. Opstanden udbrød atter med fornyet
Heftighed, saa at H. K. endog kom i en farlig Stilling paa Baahus.
Under disse Forhold overdrog Kong Hans Befalingen paa Baahus
til H. K.s Svoger Otte Rud og forflyttede ham til Danmark, hvor
han fik Holbæk Len (1503—08) og senere Laholm (1507—18).
Under Søkrigene mod Liibeck udnævnte Kongen harn 1510 ti'
sin øverste Søkaptajn og Høvedsmand. Faa Dage efter Udnæv
nelsen tilføjede H. K. (17. el. 18. Aug.) Liibeckerne et føleligt
Nederlag ved Nakskov. I de følgende Aar opholdt han sig i Reglen
paa Laholm som Grænsevagt mod Sverige, og da Krigen med
dette Land atter udbrød (1517), forlenedes han (30. Nov.) med
Hovedfæstningen Varberg med Nørrehalland; men da han 1519
under et svensk Indfald ikke havde hindret Landets Udplyndring,
fratog Christian II. ham pludselig (Juni 1519) Varberg og de
norske Len, som han og hans Hustru havde Livsbrev paa. Fra nu
af var H. K. Christian II.s Fjende. Marts 1523 søgte Kongen,
der i disse Aar ogsaa havde taget haardt paa H. K.s Svigersøn,
Eske Bille, en Udsoning; H. K. fik atter Brev paa alle sine norske
Len; 31. Marts maatte han derpaa, ligesom andre skaanske Adelsmænd,
sværge Kongen fornyet Troskabsed, men 7. April opsagde
han Kongen Huldskab og Troskab og sluttede sig til Frederik I.
Fra Aug. til Nov. 1523 sendtes H. K. derpaa til det søndenfjeldske
Norge for at bringe Landet under Kong Frederiks Regimente.
Med fremragende Dygtighed løste H. K. den vanskelige
Opgave, mest ved klog Benyttelse af de opløste Forhold og ikke
mindst ved at støtte Almuen over for de daværende Lensmænds
rovgridske Fogeder. Men han vakte hos det norske Selvstændighedsparti
et glødende Had imod sig. Egenmægtig fratog det norske
Rigsraad atter H. K. alle hans norske Len, udstødte ham selv af
Rigsraadet og landsforviste ham. Der rejstes de voldsomste Beskyldninger
for Højforræderi mod H. K. for hans Færd i Fortiden;
men samtidig med at den selvstændige norske Haandfæstning i
Dec. 1524 vedtoges paa Riberhus, fralagde H. K. sig ved to Tylvters
Ed de fremførte Beskyldninger. Af Frederik I. fik han Løfte om