Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

388 Krummedige.
Danmarks Adels Aarbog, XVII, 1900, S. 217—38; XVIII, 1901, S. 565;
XXIII, 1906, S. 499; XXVIII, 1911, S. 573; XXXII, 19x5, S. 605; XL,
I923 ' S - 552 - Albert Fabritius.
Krummedige (Crummedyck), Albert, ca. 1415—89, Biskop i
Liibeck. F. senest 1419, d. 27. Okt. 1489, begr. i Liibeck Domkirke.
Antagelig Søn af Claus K. Ugift.
A. K. gjorde sig i sine yngre Aar bemærket som en ualmindelig
ivrig og heldig Deltager i de adelige Prælaters Embedsjagt. 1455
havde han faaet samlet en halv Snes Præbender, fordelt fra Magdeburg
til Barvedsyssel i Slesvig; samtidig laa han i Proces om Ærkedegnedømmet
i Ribe, som han dog nogle Aar senere synes at have
opgivet. Sin Medgang skyldte han sine gode Forbindelser ved
Pavehoffet i Rom, hvor han i en Aarrække personlig opholdt sig;
en Tid var han endog Notar i den pavelige Rota. Ogsaa med
Christian I. kom han tidligt i Forbindelse; 1462 omtales det, at
han — dog vistnok rent midlertidig •— har tjenstgjort som Kongens
»Orator« ved Kurien; s. A. var han dansk Sendebud i Brandenburg;
1465 kaldes han Kongens svorne Mand og Raad. Det var
da ogsaa med Christian I.s varme Anbefaling, at han 1466 kaldtes
til Biskop i Liibeck. Ogsaa senere benyttede Kongen sig flere
Gange af hans Evner som Diplomat, saaledes især 1477, da han var
med til at afslutte Ægteskabskontrakten mellem den senere Kong
Hans og Christine af Sachsen. Sin vigtigste politiske Indsats kom
han til at yde, da han efter Segebergforliget 1470 mellem Christian
I. og den holstenske Adel ifølge begge Parters Overenskomst
udsaas til Slesvigs og Holstens finansielle Styrer, hvem det paahvilede
at inddrive Kongens Indtægter og deraf afbetale hans
Gæld; som Løn fik han Segeberg Len. Han magtede ikke denne
svære Opgave; han var for afhængig af Christian I. til at hindre, at
Kongen stiftede ny Gæld i Stedet for den gamle, og 1479 traadte
han tilbage for Dronning Dorothea. For at kunne klare Vanskelighederne
maatte A. K. gøre betydelige Udlæg af sine egne Indkomster.
Samtidig havde han kostbare kunstneriske og litterære
Interesser; saaledes udsmykkede han Domkirken i Liibeck med et
endnu bevaret, pragtfuldt Triumfkors og opmuntrede den begyndende
Bogtrykkerkunst. Følgen af al hans Virksomhedstrang blev
da, at han ved sin Død efterlod sit rige Stift næsten paa Fallittens
Rand. — Ligsten med (stærkt udslidt) Portrætfigur i Liibeck Domkirke;
knælende Træskulptur ved Triumfkorset sst.
Danmarks Adels Aarbog, XVII, 1900, S. 232; XXVIII, 1911, S. 573.
H. Meibom: Scriptores rerum Germanicarum, II, 1688, S. 403—05. P. Hasse