Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

208 Kraft, Jens.
Træernes Natur« (sst.) og »Overeensstemmelse imellem visse Principia
af Physik og Metaphysik« (sst.). 1760 udgav han »Kort
Fortælning af de vilde Folks fornemmeste Indretninger, Skikke
og Meninger, til Oplysning af det menneskeliges Oprindelse og
Fremgang i Almindelighed« (tysk Overs. 1766, hollandsk Overs.
1779). I denne for sin Tid mærkelige Bog, hvor en Række Problemer
vedrørende primitive Kulturer bliver drøftet paa en Maade,
der virker helt moderne, søger han, foruden at vække Forstaaelse
for primitive Mennesker, ud fra Tanken om en Udvikling at
bidrage til en Paavisning af, at de primitive Folk »ere i vor Tid,
hvad den største Deel af Verden haver været i de ældste«. Af hans
mange oplysende Eksempler er en Del hentet fra Saxo, Snorre,
Egedernes Grønlandsberetninger og det gamle Testamente. — 1761
havde K.s Kollega i Sorø J. S. Sneedorff i sit anonymt udgivne
Tidsskrift »Den patriotiske Tilskuer« udtalt sig om den matematiske
Metodes begrænsede Anvendelighed og prist de skønne Videnskaber,
alt paa en Maade, der forekom K. overfladisk, hvorfor han
tog til Genmæle i ti anonyme »Kritiske Breve til Videnskabernes
Fremvext og Smagens Forbedring« (s. A.), der s. A. efterfulgtes
af »Fortsettelse af Kritiske Breve«, hvortil er føjet »Korte Anmerkninger
over et Svar [fra Sneedorff] paa de 1 o første Kritiske Breve«.
K.s Kritik sigter paa »at give alle Ting sin rette Priis«. Han vil
ikke angribe »Smagen«, men kun »Smagens Misbrug«. »Vi elske
den gode Smag, men vi agte de grundige Videnskabers Methode
over alt«. Denne Metode er, hvor det gælder Virkelighedserkendelse,
den anvendte Matematiks eller den matematisk-naturvidenskabelige
Metode eller, som K. kort siger, »den mathematiske
Methode«, efter hvilken der til Forklaringen af et Fænomen kræves
en Paavisning af, at Fænomenet lader sig indordne som Led i et
deduktivt System. Hvor Emnerne ikke tillader Anvendelsen af den
videnskabelige Metode i denne Form, vil Forskeren dog, mener K.,
være i Overensstemmelse med »den mathematiske Methode«, naar
han under sit Arbejde nøje skelner mellem Viden, Hypoteser og
løse Formodninger. Hvad de skønne Videnskaber angaar, synes
deres Videnskabelighed ham problematisk, da de efter hans Mening
ikke lader sig indordne under almindelige Regler, hvad der til
Dels skyldes deres Fundament, de individuelt varierende Følelser.
Selv om han ikke vil frakende de skønne Videnskaber praktisk
Værdi, mener han dog, at de grundige Videnskaber ogsaa her
bærer Prisen, da et Folks kulturelle Fremskridt først og fremmest
er betinget af de teoretiske og praktiske Videnskabers
Trivsel. — K.s Hovedværk er hans »Forelæsninger over Me-