Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krohn, Mario. 373
Han gavnede ikke blot de Museer, ved hvilke han virkede, men
arbej'dedc ogsaa med sjælden Maalbevidsthed for at systematisere
det kunsthistoriske Studieapparat i Kbh. og derved skaffe en
metodisk Kunstforskning bedre Vilkaar her hjemme. Han grundlagde
saaledes 1909 en Seddelregistrant (anbragt i Kunstakademiets
Bibliotek) over den historiske Litteratur vedrørende Udlandets
Kunst, der findes i samtlige københavnske Biblioteker, og
han planlagde og organiserede den 1918 oprettede store og værdifulde
kunsthistoriske Fotografisamling paa Charlottenborg, der dog
kun omfatter Billedkunst, ikke Arkitektur. — Som kunstvidenskabelig
Forsker var K. rigt udrustet, havde et sikkert Blik, en
skarp Hukommelse, en højt udviklet Kvalitetssans og besad en
vid litterær Kultur. Den stringent gennemførte stilhistoriske Undersøgelse
og Bestemmelse af et Kunstværk er det centrale i hans
Forskning, der i en eminent Grad er positivt anlagt. For rent
æstetiske Værdsættelser og teoretiske Overvejelser havde han kun
ringe Smag, og han savnede i øvrigt ogsaa i nogen Grad Sans for
det historiske Milieus Betydning, for Atmosfære og Fortoning —
han var overhovedet mere Analytiker end Syntetiker. Men hans
sunde og skarpe Objektivisme i Undersøgelsen af kunsthistoriske
Problemer, hans strengt faglige Demonstrationer, der (efter Morellis
Eksempel) belyser hver Detaille, betød en tiltrængt Fornyelse af
dansk Kunstforsknings Metodik (hvad Studiet af nyere Billedkunst
angaar) og blev paa sin Vis banebrydende. Hovedværket i saa
Henseende er »Italienske Billeder i Danmark« (1910), et overlegent
Arbejde, hvis Resultater for en stor Del staar urokkede. Fra sin
Slægt havde K. arvet en levende Kærlighed til vor »Guldalder«s
Billedkunst; han udgav 1905 en Fortegnelse over M. Rørbyes
Arbejder og 1915 en fuldstændig, rigt illustreret Katalog over
C. Købkes Malerier. Til Thorvaldsen-Forskningen har han bidraget
med et Par Afhandlinger (i Kunstmuseets Aarsskrift, II og III).
I sine sidste Aar gennemførte K. under store ydre Vanskeligheder
en systematisk, vidtspændende Undersøgelse af et betydningsfuldt,
men hidtil overset Kapitel i vor Kunsthistorie, »Frankrigs og Danmarks
kunstneriske Forbindelse i det 18. Aarhundrede«. Et Værk
med denne Titel forelaa afsluttet i Manuskript ved hans Død og
blev udgivet 1922 i to Bind, af hvilke det ene er en omfattende
Aktstykkesamling. Dette K.s sidste Værk kan i Ordets fuldeste
Forstand kaldes grundlæggende; kun faa andre kunsthistoriske
Arbejder her hjemme har haft en saa afgørende Betydning for
Kendskabet til en bestemt Epokes Kunstforhold. Ogsaa som Bidrag
til den rige franske Kunsthistorie indtager K.s Bog en smuk Plads.