Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

190
Krabbe, Otte.
Forstand nød Kongens Fortrolighed i den udenrigske Politik, skønt
han klogt, erfarent og arbejdsomt arbejdede paa at lette Krigens
Gennemførelse. Efterhaanden svækkede Alderen hans Kræfter, ikke
mindst fordi Bestyrelsen af Stiftamtmands- og Amtmandsembederne
samtidig hvilede paa ham, og der desuden betroedes ham Tillægshverv
som Kuratelet over Enkedronning Charlotte Amalies Bo
1714. 1717 tog han Afsked fra alle sine Embeder, nedbøjet af Sorg
over at have set alle sine Børn forud for sig i Graven. Han trak sig
tilbage til sine Godser og tog Bolig paa Egholm.
O. K. var nemlig ogsaa en meget velstaaende Godsejer. Nogle
Maaneder før sin Død havde Frederik III. skænket ham Holmegaard
sammen med Broksø, der 1675 blev selvstændig Sædegaard;
de to Gaarde udgjorde ifølge Matr. 1688 tilsammen 66 Tdr. Htk.
fri Hovedgaardstakst og lidt Skov- og Mølleskyld, hvortil kom 750
Tdr. Htk. Bøndergods og seks Kirker. Kun i to Aar (1691—93)
ejede han Bækkeskov, og i tyve Aar (1677—97) Aakær i Jylland;
men han købte 1685 Olstrupgaard (24 Tdr. Htk.), som han fik
Tilladelse til at nedlægge, uden at Jorden derfor mistede sin Frihed,
og Ægteskabet med Birgitte Skeel bragte ham Herregaardene
Egholm og Krabbesholm i Horns Herred (i alt 115 Tdr. Htk.
Hovedgaardstakst), der blev hans Yndlingsopholdssted. Som Godsejer
var O. K. lige saa human som Embedsmand; han brugte
aarlig ca. 1000 Tdr. Korn til sine Bønders Sæd og Sommerføde
og udredede endda samtidig deres Skatter i Sommerhalvaaret.
Hans Enke, der overlevede ham i atten Aar, traadte i hans Fodspor
som en Frue, der var lige saa omhyggelig for sine undergivnes
Vel. Ægteparret staar for os som to meget sympatetiske Skikkelser,
der repræsenterede den gamle danske Adels bedste Egenskaber i
Enevældens ældre Tid. — Hv. R. 1684. Bl. R. 1709. — Maleri
af H. Krock (Fr.borg). Tvivlsomt Maleri fra S vanholm i Skaane
(sst.). Formentlig portrætteret paa Billedet af Christian V.s Aabning
af Højesteret 1697 (Rosenborg). Kopi 1865 (Familieeje)
efter Maleri af B. Denner, som fejlagtigt udgaves for O.K. —
Mindesmærke af Sturmberg i Roskilde Domkirke.
Chr. Willumsøn Worm: Ligprædiken over Otte Krabbe, 1719. Thottske
Sml., 4 0 , 1922 (Ærevers af Jørgen Møiniclien). E. Holm: Danmark-Norges
indre Hist. 1660—1720, I, 1885, S. 147, 150; II, 1886, S. 298 f. Bidrag til den
store nordiske Krigs Historie, udg. af Generalstaben, I—X, 1899—1934.
F. Richardt og T.A.Becker (senere C. E. Secher): Prospecter af danske Herregaarde,
IV, 1850 (Holmegaard); X, 1858 (Bækkeskov); XIV, 1862 (Egholm);
XV, 1863 (Krabbesholm). Danske Herregaarde ved 1920, I, 1922, S. 175
(Holmegaard), 239 (Bækkeskov). Danmarks Adels Aarbog, XLV, 1928, II,
s - 2 4- Knud Fabricius.