Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Laale, Peder. 517
som den endelige Form rummer, er ganske vist en Del klassiske,
bibelske, kirkelige eller skolepædagogiske Sentenser, men Størstedelen
er ægte folkelige Fyndsprog, og som den ældste større nordiske
Samling af saadanne vil P. L.s mislykkede Skolebog altid have
en enestaaende Værdi. — Ordsprogsamlingen er udgivet 1506,
1508, 1515 (af Christiern Pedersen), 1614 (optrykt 1703), 1828
(af R. Nyerup), 1889—94 (af Axel Kock og Carl af Petersens)
og 1929 (af Aage Hansen og Chr. Behrend).
Ostnordiska och latinska medeltidsordspråk utg. av Axel Kock och Carl
af Petersens, 1889—94. Danske Studier, 1916, S. 87—96; 1930, S. 95 f.; 1936,
S. 129—37. Peder Laales danske Ordsprog, 1929, S. 7—12.
Marius Kristensen.
de La Beautnelle, Laurent Angliviel, 1726—73, Forfatter. F. 28.
Jan. 1726 i Valleraugue, Languedoc, d. 17. Nov. 1773 i Paris,
begr. sst. (Protestantisk Kgd.). Forældre: Købmand Jean Angliviel
(d. 1757) og Suzanne d'Arnal (d. 1729). Gift 23. Marts 1764 i
Toulouse med Rose-Victoire de Lavaysse (gift i° med Jacques
Nicol), der overlevede ham.
de La B. var opdraget i Jesuitterkollegiet i Alais, men havde
siden studeret reformert Teologi i Geneve. 1747 kom han til Kbh.
som Hovmester for Overjægermester v. Grams Sønner. Beleven
og ærgerrig som han var, fik han hurtigt Indpas i fornemme Kredse
og vakte desuden en vis litterær Sensation ved Udgivelsen af »La
Spectatrice Danoise ou l'Aspasie moderne«, et lille Blad, der (med
Afbrydelse) udkom to Gange om Ugen 1748—50. Indholdet er
meget broget, Formen spirituel, de La B. hylder Montesquieu
og har i øvrigt lært af La Rochefoucauld og La Bruyére; han har
været et journalistisk Talent, der uden dybere Overbevisning forstod
at arrangere Oplysningsideer i let Servering og give Underholdningen
et feminint-galant, undertiden frivolt Anstrøg. I Foraaret
1750 udnævntes han til Professor i fransk Sprog, »dog uden
at have noget enten med Academiet eller Consistorium at bestille«.
Fra Jan. n. A. holdt han under stort Tilløb Forelæsninger paa
Charlottenborg. Men allerede det følgende Efteraar var han færdig
i Kbh. Man havde baaret over med, at han i sin »Spectatrice«
ugenert havde kritiseret danske Forhold og luftet frisindede Anskuelser,
men da han Sept. 1751 udsendte Aforisme-Samlingen »Mes
Pensées«, hvor det vrimlede med dristige Udtalelser, og hvor der
stod Ting, som Censor havde strøget i Manuskriptet, maatte han
fortrække. Han tog først til Berlin, siden til Frankrig; »Mes Pensées«,
der især blev kendt under sin Kolumnetitel »Qu'en dira-t-on«,