Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Koch, P.C. 51
Arbejde. Da han var klar over, at Befolkningens Trang til Avislæsning
først kunde blive en Følge af Kærlighed til dansk Litteratur,
gav han Stødet til Sognebibliotekernes Oprettelse, selv om det
blev hans Svoger Nis Hanssen, der i Kbh. fik stiftet Selskabet til
dansk Læsnings Udbredelse i Slesvig til denne Opgaves Løsning.
Til Brug for Kulturarbejdet tegnede K. et slesvigsk Sprogkort, der
— om det end ikke var fejlfrit — dog stod højt over Geerz' samtidige
tyske. Det var ligeledes K., der gennemførte, at et dansk
Skuespillerselskab optraadte i Haderslev og aabnede Beboernes
Øjne for Værdien af dansk Lystspildigtning. Endelig slog K. til
Lyd for en Folkehøjskoles Oprettelse, men tænkte sig snarest denne
som en Realskole, der skulde give de danske Stænderdeputerede
det fornødne faglige Grundlag. Der var i det hele i Tiden før 1848
ingen danske Kulturopgaver i Sønderjylland, som han ikke var
med til at løse, oftest endda saaledes, at han selv tog Initiativet
hertil.
K. indskrænkede sig imidlertid ikke til at virke paa det upolitiske
Omraade. I politisk Henseende var han alene dansk Slesviger og
Monarkist og betragtedes derfor til en Begyndelse af de Liberale,
baade i Kongeriget og i Hertugdømmerne, med skæve Øjne. Det
var i denne Periode, han forfattede den store Petition til Stænderforsamlingen
1838, der ikke alene krævede dansk Embeds- og Retssprog
i Nordslesvig, men ogsaa dansk Kirke- og Skolesprog i hele
den dansktalende Del af Sønderjylland. Alt efter som Christian
VIII. syntes at svigte den nationale Sag, nærmede K. sig mere til
de Liberale i P. H. Lorenzens Skikkelse, men i Modsætning til
denne foretrak han »den demokratiske« (o: nationale) Fane for »den
konstitutionelle«. Efter Lorenzens berømte Optræden i Nov. 1842
traadte han helt ved dennes Side. K. gav Stødet til Skamlingsmøderne
og skabte de ydre Rammer for disse; da han var mindre
fremragende som Taler, søgte han en Erstatning herfor i en livlig
Produktion af Sange til disse Fester. For »Den slesvigske Forening«s
Stiftelse 12. Juni 1843 deler han Æren med P. H. Lorenzen, og at
han oprindelig tænkte sig den som en Organisation for hele Landsdelen,
fremgaar af, at han udsendte et Opraab paa Tysk til Sydslesvigerne
om at tegne sig for Bidrag til danske Dannelsesanstalter.
Selv »holdt han sig bag Kulisserne« og indtraadte først i Foreningen
i Febr. 1844; fra 1846 til 1852 var han dens Sekretær. Ogsaa ved
Rødding Højskoles Oprettelse 1844 var K. meget virksom. Men
da Hiort Lorenzen efter Sprogpatentet af 29. Marts 1844 traadte
i direkte Opposition til Kongen, holdt K. sig tilbage, og heri havde
han den overvejende Del af Nordslesvigs Befolkning bag sig. Hans
4*