Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krabbe, Tyge. 195
Christian II. den Undladelsessynd ikke at gaa Rettens Vej. Den
godsgridske T. K. fik snart Christian II.s Ugunst at mærke paa
andre Maader. Da han som Proviantmester under Sverigetogtet
1518 sendtes til Danmark for at fremskaffe ny Proviant, befalede
Kongen samtidig Dronningen at sætte ham i Kbh.s Taarn, om
han skulde vise sig forsømmelig. Saa vidt kom det dog ikke. Men
skønt T. K. i den følgende Tid forstrakte Kongen med Krigslaan
paa i alt 2500 Mk., for hvilke han 29. Febr. 1520 fik Pant i Helsingborg,
fratoges Lenet ham dog med Udgangen af s. A. for at blive
givet til Otte Krumpen, den sejrrige Fører paa Sverigetogtet 1520.
Ikke engang et mindre Len fik T. K. til Erstatning som Sikkerhed
for sit Laan. Det var ingen klog Handling af Christian IL; thi i
hensynsløs Selvhævdelse og brutal Handlekraft havde han i T. K.
mødt sin Ligemand. Efter at T. K. i et Par Aar havde siddet paa
sin jyske Fædrenegaard Bustrup og ruget over sit Had, skred han
til Handling. Christian II.s hensynsløse Lenspolitik og stadig mere
udpræget borgerlige Regimente havde efterhaanden ogsaa vakt
det største Ubehag blandt T. K.s Standsfæller. Til en 9. Nov. 1522
indkaldt Herredag i Kbh. udeblev de jyske Raader for i den
følgende Maaned selv at samles til Raadslagning i Viborg. T. K.s
Maal var Christian II.s Afsættelse, og heri var de jyske Bisper
— med Undtagelse af Ove Bille — enige med ham, medens T. K.s
Svogre Oluf Rosenkrantz og Erik Banner ligesom Mogens Gjøe
kun ønskede Christian II.s borgerlige Raadgivere fjernet. Et ligefremt
Sammensværgelsesbrev, der opfordrede Hertug Frederik til
at sætte sig i Besiddelse af den danske Krone, blev derfor kun underskrevet
og beseglet af T. K. og andre ligesindede verdslige Raader
tillige med de fleste af Bisperne. Med ubændig Kraft fortsatte
T. K. nu Arbejdet paa at blive Christian II. kvit, og dennes Vedholden
ved sine borgerlige Raadgivere, Ubeslutsomhed og Raadvildhed
gjorde, at han forholdsvis let naaede sit Maal. Paa et nyt
Viborgmøde 20. Jan. 1523 udstedte de samme Herrer, som havde
underskrevet Sammensværgelsesbrevet, et ligefremt Opsigelsesbrev
til Christian IL, og T. K. havde vundet sit Spil, da Mogens Gjøe
og hans to Svogre i Løbet af Marts halvt tvunget sluttede sig til
Oprørerne.
T. K. krævede og fik sin rigelige Løn af sin nye Herre Frederik I.
Samtidig med at den foreløbige Haandfæstning udstedtes i Viborg
(26. Marts 1523), udnævntes han til Rigsmarsk. Videre gentoges i
Haandfæstningen Kong Frederiks Løfte af 30. Jan. om at kassere
og tilintetgøre de Breve, som Erik (VII.) af Pommern og Dronning
Margrete havde aftvunget nogle af Adelen. Ved denne Bestem-
13*