Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krøyer. P. S. 437
fra nu af i stigende Grad hans faste Tilflugtssted, hvor han 1894
indrettede eget Hus. I et kunstnerisk set frugtbart Samliv med
Anchers, Tuxen, med Chr. Krohg, Eilif Peterssen og andre danske
og skandinaviske Malere blev en Række anselige Værker til, »I Købmandens
Bod, naar der ikke fiskes« (1882), »Fiskere trække Vaad
paa Skagens Nordstrand«, »Skandinaviske Kunstnere ved Frokosten
i Brøndums Hotel«, der i malerisk Henseende rangerer blandt K.s
bedste Bedrifter, det monumentale »Fiskere paa Skagens Strand,
sildig Sommeraften« (Kunstmuseet), hvor han første Gang gav den
Skildring af de lyse Nætter, som er en af hans Hovedfortjenester
(alle tre 1883), »Skagboer gaa ud paa Nattefiskeri« (1884; Luxembourg-Museet
i Paris), »Hip! Hip! Hurra!« (1888; Goteborg Museum).
K. var den ledende i Kredsen, baade som Kunstner og i
det glade Liv, de talløse Fester, som han arrangerede, og som
skabte Ry om Skagen og om hans Person, men der er ingen Tvivl
om, at Skandinaverne, ikke mindst Krohg, omvendt ogsaa har
betydet adskilligt for K.s Figurstil og Opfattelse af Sommerlyset.
Tillige malede K. i de Aar en Række figurrige Interiørbilleder,
»Musik i Atelieret« (1886; Nationalgalleriet i Oslo), »En Duet«
(1887, Kunstmuseet), »Selskab paa Ny Carlsberg« (1888, Glyptoteket)
og »Komiteen for den franske Kunstudstilling i Kbh. 1888«
(Glyptoteket), der urokket hævder sin Rang af Mesterværk. De
fastslog yderligere hans Position, og med dem og andre Billeder
vedligeholdt han Forbindelsen med Paris. Han og Viggo Johansen
vendte den Vind, der stod dansk Kunst saa haardt imod dernede.
»Musik i Atelieret« paa Salonen 1887 °g en samtidig afholdt Separatudstilling
hos Georges Petit skaffede K. en enestaaende Sejr i
den franske Kunstkritik. »Det er dog ene og alene K., der har
aabnet dansk Kunst Kredit i Paris, først og fremmest ham, der
har banket vort Lands Navn fast i franske Kunstvenners Hukommelse«,
skrev Karl Madsen 1888. Paa Verdensudstillingen i Paris
1889 fik K. Grand Prix.
For K.s maleriske Frigørelse havde Mødet med Velasquez i
Rejseaarene en dybere og inderligere Betydning end Bonnat.
Impulserne fra Velasquez skimtes i visse mesterlige Skitser fra
90'erne, men desuden sker der en ny Udvikling i K.s Kolorit
under en Rejse til Italien 1890. Her maledes »Gade i Torello«
(Kunstmuseet), »Vinstue i Ravello« (Hirschsprungs Saml.) og under
et længere Ophold i Civitå d'Antino i Aug. sammen med Zahrtmann
»Tærskning i Abruzzerne« (Kunstmuseet), der har Zahrtmanns
blaa Skygger og gule Reflekser. Italien og Sydens Sollys
uddybede hans Farvesans ligesom hos Joakim Skovgaard og andre