Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krag, Otte. 235
studerede han juridisk Praksis (1637). Han vendte hjem som en
i Retsvidenskaben og Europas politiske Forhold mere end almindeligt
velbevandret ung Adelsmand og blev 1638 Sekretær i Danske
Kancelli. 1639 sendtes han som Gesandt til Sverige, 1640—41
fulgte han Hannibal Sehested som Ambassadesekretær til Spanien,
1643 Just Høg og Gregers Krabbe til Osnabriick. Fra 1643
fungerede han som Kongens »Rejsesekretær«; Jan. 1645 blev han
Kancelliets øverste Sekretær. Han forlenedes 1645 med Tyholms
Provsti, 1646 med Halsnø Kloster og Hardanger i Norge. Den
værdige og lærde Mand var almindeligt afholdt og respekteret
baade af Christian IV. og Frederik III. og af Corfitz Ulfeldt og
Hannibal Sehested, fra hvilke han dog fjernede sig ved deres Fald
1651. Han omgikkes i disse Aar venskabeligt med den spanske
Gesandt i Kbh. Rebolledo, der betegner ham som »et levende
Bibliotek af teologiske Stridsskrifter« og vistnok rammende karakteriserer
ham saaledes: »han er velstuderet og har et godt Hovede
og holder af at vise det i Disputer, hvori han er saa ivrig, at det
synes, at han tror paa det, som han forsvarer«. Juni 1653 blev han
Rigsraad, hvormed hans Kancellitjeneste ophørte; han synes i de
følgende Aar at have fungeret som en Slags Arkivar for Raadet.
1651 forlenedes han med Bøvling, 1655 med Riberhus, 1658 med
Nyborg. Baade som Øverstesekretær og som Raad anvendtes han
hyppigt i Forhandlinger med fremmede Sendebud. Febr. 1657
nævnes han af den svenske Resident Dureel blandt dem, der raadede
til Krig med Sverige. Fra Juli 1657 var han Medlem af det i
Anledning af Krigen med Sverige nedsatte Rigsraadsudvalg og
sparede sig ikke i den følgende vanskelige Tid; fra Arbejdet i Kbh.
droges han ofte bort ved Sendelser til Provinsen, saaledes til Skaane
Sept. 1657 og især til Fyn. Efter Karl Gustafs Erobring af denne
0 blev han Febr. 1658 hans Fange i Nyborg. Han frigaves efter
Roskildefreden og sendtes kort før Fredsbrudet Aug. 1658 til
Kronborg for at overvaage Slottets Forsvarsberedskab. Under den
nye Krig virkede han med vanlig Energi. Han forhandlede med
Opdam og Puchler om Anvendelsen af den hollandske Flaade og
Hjælpestyrke; Febr. 1659 konfererede han og Rigsraad Mogens
Høg med det københavnske Borgerskabs deputerede om Forstaaelsen
af Byens Stapelstadsprivilegium: senere virkede han paa
den forenede dansk-hollandske Flaade for Nakskovs Undsætning
og rejste med Rentemester Henrik Muller til Liibeck for at paaskynde
Provianttilførselen og Troppernes Overførelse. Han var
ogsaa gentagne Gange i Jylland for at forhandle med Kurfyrsten
af Brandenburg og den polske General Czarniecki og deltog Juli