Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kuhlau, Frederik. 443
dette Tidens stærkt foretrukne Modeinstrument. Naar Faderen
kaldes »Oboist«, betyder dette jo ifølge Datidens Terminologi kun,
at han har været Militærmusiker og udmærket godt kan have haft
Fløjten som Hovedinstrument. 1796 blev Faderens Regiment forflyttet,
og vi har ingen sikker Hjemmel for K.s Liv i de nærmest
følgende Aar. I April 1802 dukker imidlertid hans Navn op i
Braunschweig, hvor han i et Skoleprogram anføres som Primaner
paa Katharineum, hvilket tyder paa, at han i sin Ungdom, stik
imod den traditionelle Opfattelse, har faaet et endog ret solidt
Dannelsesgrundlag. Dertil kommer, at han som Katharineum-
Elev sandsynligvis har sunget med i Koret paa Braunschweig-
Teatret, hvor man paa dette Tidspunkt bl. a. opførte Værker af
Gherubini, Boieldieu, Paér, Mozart og Gluck, Komponister, fra
hvilke der i alle Tilfælde spores tydelige Paavirkninger i den unge
K.s første dramatiske Arbejder. Fra Tiden i Braunschweig stammer
det første autentiske Bevis paa K.s mere og mere ivrige Beskæftigelse
med Komposition. Tilskyndet af Vennernes Begejstring tilbyder
han i et Brev af 12. Jan. 1802 det berømte Musikforlag
Breitkopf og Hårtel i Leipzig nogle Arier, en Henvendelse, der dog
blev resultatløs. Fra Braunschweig drog K., uvist hvilket Aar, til
den som nordtysk Musikcentrum adskilligt mere tillokkende By
Hamburg, hvor han gennemgik et saare betydningsfuldt musikteoretisk
Studium hos G. F. G. Schwencke, Kantor ved det navnkundige
Johanneum og Kirkemusikdirektør i Hamburg. Som Elev
af K. Ph. E. Bach og J. Ph. Kirnberger var han en grundlærd Teoretiker
og desuden en ualmindelig frygtet og skarp Kritiker. K.s
tidlige, næsten virtuose Beherskelse af det musikalske Stof skyldes
sikkert i høj Grad Schwencke. Forbavsende tidligt maa K. have
slaaet an i Hamburg og det baade som Klaverspiller og som
Komponist; allerede 3. Marts 1804 medvirkede han i begge Egenskaber
ved en offentlig Koncert i Deutsches Schauspielhaus, og
vi kan indtil 1810 paavise i alt seks—syv store Koncertoptrædener
i Alsterbyen. Ved disse Koncerter opførtes der følgende Række
egne Værker, af hvilke desværre flere synes at være gaaet tabt:
Ouverture til den »nye« Opera »Amors Triumph« (1804), Klavervariationer
(1804), en Symfoni (1804), en Klaverkoncert (1806,
muligvis identisk med den som Op. 7 senere trykte C-Dur Koncert),
en Symfoni (1808, muligvis en Genopførelse af den førnævnte)
samt Variationer for Pianoforte: Auf Hamburgs Wohlergehen
(1810). Denne Oversigt viser allerede den unge Komponists betydelige
Vingefang og Alsidighed. 1810 syntes det, som om K. endelig
stod foran den afgørende almene Anerkendelse i Tyskland; dette