Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

196 Krabbe, Tyge.
melse tilsikredes der T. K. den fulde Besiddelsesret til Fiskebæk.
Endelig fik han 12. Juli paa ny Helsingborg i Forlening. Naar
Danmark i de følgende Aar ikke regeredes paa helt saa reaktionær
Vis, som T. K. kunde have ønsket, skyldtes det, at han holdtes i
Skak af den moderate Mogens Gjøe, der 1523 var blevet Danmarks
Riges Hofmester. Men den skaanske Befolkning fik at mærke, at
snæver Klasseegoisme bestemte Helsingborg-Lensmandens Optræden.
Med hensynsløs Brutalitet slog han 1524 de skaanske Bondeopstande
ned. Over for Søren Norbys Angreb n. A. maatte han
derimod gaa over i Defensiven. Forgæves forsøgte han en Belejring
af det af Søren Norby besatte Aahus, men da Bønderne overalt
sluttede sig til denne, maatte han tiltræde et ilsomt Tilbagetog.
Ikke engang Lund kunde holdes, og det lykkedes kun lige T. K.
at slippe ind i Malmø med nogle af Landsknægtene. Malmø og
Helsingborg var derefter de eneste Punkter i Skaane, der var i
Regeringens Besiddelse. Johan Rantzau, der 20. Maj ankom til
Malmø med Landsknægte og Ryttere, har Æren for Skaanes Generobring.
I Slagene ved Lund — hvor T. K. med Dygtighed førte
Rytteriet — og Bunketofte Lund blev Bondehæren slaaet. De
skaanske Rigsraader med T. K. i Spidsen skyldes det derimod,
at der snart efter sluttedes Forlig med Søren Norby paa for denne
hæderfulde Vilkaar. Søren Norby overgav ifølge Forliget Landskrona,
hvortil han havde trukket sig tilbage — det havde været
Johan Rantzaus Ønske at storme Byen. Medens T. K. gerne søgte
Forlig med Søren Norby, nærede han kun de mest hadske Følelser
over for den skaanske Adelsmand Niels Brahe, der havde deltaget
i Opstanden. Ved Herredagsdom — T. K. optraadte under
Proceduren som Anklager paa Kongens Vegne — erklæredes Niels
Brahes Liv og Gods forbrudt, og bagefter var T. K. en af de første
til at gøre sig til gode med Niels Brahes Gods. Han gav sit saaledes
erhvervede skaanske Gods Navnet Vegholm og opførte her 1530
en stærkt befæstet Borg med tre Taarne. Da den landflygtige
Niels Brahe 1529 var taget til Fange, lagde T. K. endnu en Gang
sit uforsonlige Had for Dagen. Han lod ham underkaste Tortur,
inden han halshuggedes i Kbh. Ogsaa Bønderne, der havde deltaget
i Opstanden, for han haardt frem mod med Bødepaalæg.
Da Søren Norby, der ikke kunde finde sig i at sidde som adstadig
Lensmand paa Sølvitsborg, 1526 var flygtet efter et Nederlag til
Søs, maatte T. K. paa ny tvinge hans Folk i Blekinge ind under
Kong Frederik. Derefter oprandt nogle rolige Aar. Men T. K,
der var streng Katolik, fik andre Ting at bekymre sig for. Det
hjalp intet, at han advarede Frederik L, som ogsaa Gustaf Vasa,