Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kunzen, F. L. Ae. 457
Da Schulz 1787 blev kgl. dansk Kapelmester, voksede K.s
Chancer som dramatisk Komponist ganske betydeligt. K., der
allerede tidligere med en Berlinopførelse for Øje havde komponeret
en »malerisk og rig« Musik til Sanders tyske Oversættelse af
Ewalds »Fiskerne«, fik sin egentlige Debut paa den danske Skueplads
31. Marts 1789, da hans og Baggesens Opera »Holger Danske«
opførtes første Gang med saa fremragende Kunstnere som Jfr.
Møller, Mad. Preisler og Rosing i Hovedrollerne. Stoffet til denne
Opera havde Baggesen taget fra Wielands »Oberon«. I sin Blanding
af ridderlig Patos, Tragik, eventyrligt Feeri og drastisk Komik, det
sidste navnlig repræsenteret i den komiske Tjenerfigur Kerasmin,
giver denne Tekst Komponisten rig Lejlighed til Udfoldelse af alle
Evner. K. fastslog ogsaa i dette Arbejde til fulde sit Talents Rækkevidde;
den baade melodiøse og dramatisk slagkraftige Musik viser
hans sikre Teaterinstinkt og hans alsidige Orientering inden for
Tidens musikdramatiske Strømninger. Særlig betydningsfuld er
Indflydelsen fra den elegant pointerede franske Syngespiltone hos
Komponister som Grétry og Monsigny, Paavirkningen fra den
tyske Balladetone og endelig den uforbeholdne Tilslutning til
Gluckskolens nyklassiske Holdning, om end nærmest i den let
sentimentale Form, i hvilken vi navnlig finder den hos Komponister
som Salieri og Naumann. Det er virkelig lykkedes K. at
sammensmelte de mange forskellige Elementer fra det 18. Aarhundredes
rige musikdramatiske Forraadskammer til en sjældent
fasttømret Helhedsvirkning, hvor Rokokotyrkeriet, Udnyttelsen af
Balletmomentet, ikke mindst i den tvungne Dans, Kerasmins leporelloagtige
Komik og Oberons Skovtrylleri danner den typiske
Tidskolorit. Kunstnerisk set staar »Holger Danske« som et Mesterværk
inden for vor tidlige Operalitteratur. Naar Operaen kun
opførtes seks Gange, skyldtes dens Vanskæbne først og fremmest
den ufordragelige og stærkt personligt farvede Fejde, den saakaldte
»Holgerfejde«, der opstod i Anledning af den svorne Operafjende
Rahbeks skaanselsløse Kritik af Baggesens Tekst og af de lokale
Operaforhold, en hidsig Strid, der kaldte mange Penne i Marken,
bl. a. P. A. Heiberg med Parodien »Holger Tyske«.
Skæbnen var i det hele taget K. højst ugunstig under hans
første Kbh.ophold. Han søgte saaledes 1787 Stillingen som Sanglærer
ved Teatret; Zinck fik imidlertid Pladsen, og Teaterchef
Numsen begrunder i en Skrivelse til Kongen Afslaget med det
slette Resultat, K. havde opnaaet som Sanglærer for sin Søster
Louise, hvis Optræden i en Klub havde vakt saa stærkt Mishag,
at man ikke ønskede at høre hende igen. Skuffet over al den megen