Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krag, Jens. 2-3
Interesser. Den fremkaldte Uro blandt Borgerne, men 1296 kom
det til Forlig mellem Bispen og hans By. I Roskilde skal J. K.
have forfulgt Graabrødrene med smaalige Plagerier; han var —
som mange andre Bisper — fjendtlig stemt over for Franciskanerordenen,
der havde haft saa stor Fremgang og brød Stiftstyrelsens
Rammer. — Enkelte Sider af hans mangeartede Administration
finder vi belyst ved et Par Blade i Linkoping Stiftsbibliotek,
et Brudstykke af en Bog, vistnok ført af hans Official.
— Ligsten i Sorø K.
A. Krarup og W. Norvin: Acta processus litium, 1932, S. 287. A. Krarup:
Bullarium Danicum, 1932, Nr. 899. Kr. Erslev: Rep. dipl., I, i8g4—95, Nr.
639, 656. J. Langebek: Scriptores rerum Danicarum, IV, 1776, S. 345, 523.
A. Otto: Liber daticus Roskildensis, 1933, S. 59. J. O. Arhnung: Roskilde
Domkapitels Historie, 1937. 7^.; ~,
1 J Luen Jørgensen.
Krag, Mogens (Magnus), 1625—76, til Kaas, Officer. F. 24.
Dec. 1625 i Viborg, d. 8. Aug. 1676 i Kristianssand. Forældre:
Rigsraad Niels K. til Trudsholm (s. d.) og Hustru. Gift i° 29.
Juli 1660 i Kbh. med Dorthe Rosenkrantz, d. 18. Okt. 1667 paa
Kaas, D. af Rentemester, Hofmester paa Sorø m. m. Jørgen R.
til Kjeldgaard (1607—75) og Hustru. 2° 18. Nov. 1668 paa Løjtved
med Helvig v. d. Kuhla, d. 1676, D. af Arent v. d. K. til
Løjtved (1599—1658) og Anne Vind (1622—tidligst 74).
M. K. var fra 1643 paa Udenlandsrejse. 1650 blev han Hofjunker,
n. A. immatrikuleredes han ved Universitetet i Siena, 1652
i Padova. 1657 blev han Oberstløjtnant under Kjeld Lange og
hvervede Mandskab i Jylland til deres Regiment, men forinden
har han uden Tvivl i flere Aar været i udenlandsk, formentlig
fransk, Tjeneste, thi han udtrykker sig skriftlig paa formfuldendt
Fransk. I Felttoget i Stift Bremen deltog han i Indtagelsen af
Bremerforde; men ved Karl Gustafs Fremrykning førtes Regimentet
tilbage til Rendsborg og atter tilbage over Elben til Stift
Bremen, hvor M. K. med en Del Kompagnier havde Kommandoen
i Forskansningerne ved Butzfliet, da Feltmarskal Wrangel 28. Juli
angreb Stedet og efter Beskydning med svært Skyts gik over til
Stormangreb. Besætningen værgede sig tappert: »Pique stod mod
Pique«, berettede Wrangel; men efter at omtrent en Trediedel af
M. K.s Folk var faldet eller saaret, overvældedes de øvrige og overgav
sig. — Da Svenskerne Aug. n. A. angreb Kbh., var M. K. i
Staden og fik som Oberst Kommandoen over et efterhaanden af
Købsvende, Haandværkssvende, Studenter og de af Adel m. fl.
hvervede Folk dannet Korps, deltog i Udfaldene og havde Storm-