Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

226 Krag, Niels.
miske Vanskeligheder og naturligvis i det hele gjort hans Stillingvanskelig.
Men som Videnskabsmand vandt han stadig større
Anerkendelse. Og han forstod at skaffe sig Forbindelser i de
højeste Regeringskredse. Et April 1589 udsendt Skrift tilegnede
han den unge Kong Christian. Det var dog sikkert først og fremmest
et Udslag af Kansler Niels Kaas' historiske Interesser, naar
N. K. i Juli 1589 beskikkedes til ekstraordinær Professor i Historie
ved Kbh.s Universitet (Løn 200 gi. DL, der skulde udredes af
Rentekammeret), et Fag, som hidtil ikke havde været blandt de
docerede. I de følgende Aar befæstedes N. K.s Stilling yderligere.
1591 blev endelig det Kanonikat i Roskilde, som han havde faaet
Ventebrev paa, ledigt. Og s. A. giftede han sig ind i den højtansete
Muleslægt. Hans anden Hustru Else Mule, Enke efter den
lærde Teolog Iver Bertelsen, var selv en betydelig Kvinde. Endelig
udnævntes han 1592 til ordinær Professor i Græsk, og som saadan
udgav han n. A. sit Skrift om den lakedæmoniske Stat, tilegnet
Kansler Niels Kaas. Men det var ikke blot Oldtidens Historie
og Samfundsforhold, der havde hans Interesse, han var ogsaa
levende interesseret i sit eget Lands Fortid, og naar Tyge Brahe,
der hørte til hans Venner, i Anledning af dette Skrift opkastede
Spørgsmaalet, om han ikke hellere burde anvende sine store Evner
til at give en Fremstilling af Danmarks Historie, tør det vel formodes,
at Spørgsmaalet herom forud har været drøftet mellem de
to Venner.
Netop N. K.s særlige historiske og vel ogsaa statsretlige Viden
gjorde ham brugbar for Regeringen paa et helt andet Omraadc:
som Orator, lærd Raad, der enten kunde ledsage i Statsret og
Sprog mindre bevandrede adelige Raader paa Sendefærd eller selvstændigt
føre saadanne Forhandlinger. Hertil havde man vel hidtil
udelukkende maattet anvende Udlændinge. Allerede 1589 var
N. K. sammen med den tyske Dr. Poul Knibbe med i Prinsesse
Annas Følge, da hun i Eftersommeren afsejlede paa sin Brudefærd
til Skotland. Hindret af Vejr og Vind naaede man imidlertid
kun Norge, og N. K. rejste sandsynligvis sammen med andre af
Følget snart tilbage til Kbh. Men 1593 kom N. K. som Orator
med i et dansk Gesandtskab til Skotland — oprindelig var Dr.
Poul Knibbe udset hertil — for at paatale, at det Gods, der var
anvist Dronning Anna i Morgengave, var behæftet paa forskellig
Maade. N. K. løste denne Opgave paa fuldt tilfredsstillende Vis,
og yderligere afværgede han, der tilfældigt var til Stede, et Overgreb
mod Kongens og Dronningens Personer fra en skotsk Adelsmands
Side. Det Mod og den Aandsnærværelse, han ved denne