Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

92 Kofoed, K. H.
lingen, opgav han Kredsen, lod sig opstille som »Tællekandidat«
i Gentofte og har fra dette Tidspunkt været uden for aktiv Politik.
I Folketinget spillede han i flere Aar ikke nogen fremtrædende
Rolle og gjorde sig ikke gældende i det egentlige storpolitiske Spil.
1913 fik han Sæde i det dengang lidet betydningsfulde Lønningsudvalg.
Først som Medlem af dette henledte han Opmærksomheden
paa sig ved den Flid og Udholdenhed, hvormed han gennemarbejdede
Sagernes Enkeltheder, og havde en væsentlig Fortjeneste
af 1914 at gennemføre den første virkelige Lønningslov for vore
videnskabelige Institutioner. Efterhaanden blev han kendt som
et af Rigsdagens flittigst arbejdende Medlemmer, fik Lønningssager
til Speciale og havde det Held, at et Lovgivningsomraade,
som hidtil havde været lidet paaagtet, som Følge af Prisudviklingen
og Tidens sociale Forskydninger blev et af Statslivets vigtigste
Spørgsmaal. Som Medlem af en Række Lønningsudvalg og Lønningskommissioner,
faste og temporære, og som Formand og Ordfører
for de fleste af dem skabte han det store Kompleks af Love,
1919 navnlig Tjenestemandsloven, samt Læreres og Præsters Lønningslove,
som for første Gang bragte System i Statens samlede
Tjenestemands- og Lønningsvæsen. Dette Værk gennemførtes under
adskillig Modstand; naar det lykkedes, skyldtes det først og fremmest
K.s Forhandlingsevner, ubetingede Saglighed og vel ogsaa
den Kraft, hvormed han satte sig ud over mangfoldige Særinteresser,
som maatte gøre sig gældende. Lovgivningens almindelige
Karakter — forholdsvise Nedsættelser af de højere Lønninger og
Forøgelse af de lavere — var en Virkning af Tidsstrømningerne;
K.s Indsats er den omfattende Viden, som er Lovgivningens
Grundlag, dens Redelighed og Billighed, dens logiske Klarhed og
Konsekvens. Alt sammen Fortrin, som har givet Lovene deres
Styrke, men ogsaa medført nogen Stivhed og af og til gjort det
vanskeligt inden for deres Rammer at give Plads for Livets Mangfoldighed.
For Tjenestemændenes store Masser, baade de højere
og de lavere, har det været en Fordel, at Lønningerne er sat i
organisk Forbindelse med de skiftende Prisforhold, at den hele
Lovgivning har fæstnet deres Retsstilling og gjort dem uafhængige
af Tilfældigheder.
K. blev 1920 Formand for Lønningsraadet — hvorved han er
blevet i Stand til at øve afgørende Indflydelse paa Lønningslovenes
Administration — og udnævntes 1924 til Chef for Finansministeriets
1. Departement. I denne Stilling og som Formand for de
forskellige Sparekommissioner, der blev en Følge af Konjunkturskiftet,
har det været hans Opgave at bringe Ligevægt mellem