Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

176 Krabbe, Harald.
Tid er bevaret smukke opmejslede Tandpræparater og tørrede
Blodkar-Injektionsstykker. Han var Censor i Anatomi ved medicinsk
Eksamen til Universitetet 1871—1909 og holdt 1873—1900
Forelæsninger over Hestens Anatomi paa Kunstakademiet, hvor
han indførte Dyreanatomien, 1875—1907 over samme Emne ved
Ride- og Beslagskolen. Spredt i Emnevalget var i øvrigt K.s veterinærvidenskabelige
Produktion, hvad følgende Afhandlinger viser:
»Miltbrand og Kvægpest« (1865), »Forbruget af Hestekjød i Kjøbenhavn,
sammenlignet med Berlin, Wien og Paris« (1871), »Bradsoten
hos Faarene i Island og paa Færøerne« (1872), »Miltbrandemfysemets
Forekomster i Danmark« (1881); særlig bør dog de
fortjenstfulde Arbejder over »Varmemaaling hos Husdyrene« (1871)
nævnes; K. bestemte Husdyrenes Normaltemperatur, hvilket gav
Anledning til almindelig klinisk Temperaturmaaling ved Husdyrsygdomme.
1871 blev K. Medredaktør af »Tidsskrift for Veterinærer«,
1877—94 Eneredaktør. 1881 —1912 var han Medlem af
det veterinære Sundhedsraad. K. var af Karakter stille, tilbageholdende,
faamælt, en saglig, pligtopfyldende Mand, der i sin Videnskab
var grundigt iagttagende og omhyggeligt beskrivende; al
Fantaseren laa ham fjernt. rj- p ••
Krabbe, Iver, d. 1561, til Krabbesholm, Rigsraad. D. 27. April
1561, begr. i Aasted K. Forældre: Glob K. (d. 1543) og Inger
Fasti. Gift med Magdalene Banner, d. 5. Marts 1597, D. af Erik
Eriksen B. (s. d.) og 1. Hustru.
I. K. nævnes tidligst 1532, da der klagedes over en Jagt, som han
og Hans v. der Wisch havde afholdt paa Øen Fur, og hvorved det
var gaaet haardt ud over Bøndernes Korn og Kreaturer. 1534
blev han i Slaget ved Svendstrup taget til Fange af de oprørske
Bønder, men fik sin Frihed igen ved Aalborgs Indtagelse. Snart
efter finder man ham blandt de mest betroede Lensmænd; 1536
fik han Kbh.s Slot, et Par Aar efter Krogen; 1544 ombyttede han
dette Slot med Koldinghus, som han beholdt til 1555. Desuden
havde han fra 1538 til ca. 1550 Borreby paa Sjælland; 1550 fik
han Skivehus og 1560 Horns Herred i Jylland i Pant, og disse
Panter beholdt han til sin Død. Senest 1555 fik han Sæde i Rigsraadet.
Ved sit Giftermaal erhvervede han Baggesvogn i Vendsyssel
og Skovshoved ved Skive; sidstnævnte Gaard omdøbte han
til Krabbesholm og opførte her den endnu bevarede Hovedbygning.
Desuden ejede han Slægtsgaarden Østergaard. Han roses
af Bugenhagen for sin reformatoriske Iver, der dog ikke synes uden
Sammenhæng med hans Lyst til at erhverve Viborg Domkapitels