Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

458 Kunzen, F. L. Ae.
Modstand henvendte K. sig til Schulz, der raadede ham til at
rejse til Berlin og medgav ham en Anbefalingsskrivelse til den
berømte Kapelmester Reichardt.
1789 bosatte K. sig endelig i Berlin, hvor han kom til at staa i
et paa mange Maader befrugtende Venskabsforhold til Reichardt,
sammen med hvem han grundlagde en Musikhandel og et Nodetrykkeri
og 1791 udgav Tidsskriftet »Musikalisches Wochenblatt«.
Under dette Berlinophold blev det af særlig Betydning for K.s
Udvikling som Komponist, at han lærte Mozarts og Dittersdorfs
Værker at kende. Indflydelsen fra Dittersdorfs djærve og sprudlende
Humor og hele udviklede Syngespilteknik spores allerede umiskendeligt
i hans Syngespil »Der dreifache Liebhaber«, som paa Reichard
ts Foranledning blev opført 3. Febr. 1791 ved en Beneficeforestilling
i Nationalteatret. Det var dog mindre som Komponist,
langt mere som Klaverspiller, K. gjorde sig berømt i den preussiske
Hovedstad, hvor han bl. a. 1791 gav en Række offentlige Koncerter
i Lokalet »Stadt Paris« sammen med den mecklenburgske Hofmusikus
Braun. En hel Række Forsøg paa at faa Fodfæste i Berlin
mislykkedes; bl. a. søgte Reichardt forgæves at skaffe ham Stillingen
som Klaver- og Sanglærer hos Prinsesse Friederikke, ligesom
man, trods Kongens Ønske, fik forpurret Opførelsen af »Holger
Danske«. Da ligeledes Udsigten til at vikariere som Operakapelmester
for Reichardt bristede, drog K. 1792 til Frankfurt a. M.,
hvor man vilde grundlægge et Nationalteater og derfor havde
sikret sig hans Medvirken som Kapelmester eller, som det hedder,
»Direktor des Singetheaters«.
Det var en anselig Række Kapelmesteropgaver, der ventede K.
i Frankfurt, bl. a. Opførelsen af Mozarts »Tryllefløjten« og Haydns
»Den rasende Roland«. Opholdet i denne By bød ham den Fordel,
at han, som Schulz siger, »paa det nøjeste blev bekendt med
Geniet i Mozarts Syngestykker«. Hvor betagende navnlig den fortryllende
Mozart'ske Ynde og Melodiøsitet virkede paa K., føles
klart i det Syngespilværk, »Das Fest der Winzer oder die Weinlese«
(»Vinhøsten«), som han komponerede til Tekst af Frankfurtskuespilleren
Ihlee, og som ved Premieren af Hensyn til en truende
Teaterkabale blev opført under et fremmed Komponistnavn.
K. fastslog virkelig sit Navn i Frankfurt, ikke mindst som Kapelmester;
men da man efter et Par Sæsoner nægtede ham en lovet
Gageforhøjelse, modtog han det smigrende Tilbud som Dirigent
ved Teatret i Prag, hvor hans Hustru samtidig ansattes som første
Sangerinde. 1794 ankom han til Bøhmens Hovedstad, der paa
dette Tidspunkt var fuldstændig fortryllet af Mozarts geniale Kunst.