Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

450 Kuhlau, Frederik.
hvor Komponisten ikke mindst ved Forstærkning af Melodiernes
Kurver og Toppunkter og en virkningsfuld Stramning og Differentiering
af Rytmerne opnaar forbløffende Resultater. Weber, hvis
Jæger-Romantik i høj Grad paavirkede K., var i øvrigt med sin
Anvendelse af »Heil dir im Siegerkranz« i sin »Jubel-Ouverture«
det direkte Forbillede ved Anbringelsen af »Kong Christian stod
ved højen Mast« i »Elverhøj«-Ouverturen. Allerede i sit Op. 16
havde K. skrevet en Variationsrække for Klaver over Nationalmelodien
i en af dens ældre Skikkelser; 1822 var der skabt fornyet
Interesse om Melodien gennem Forfatteren Søtofts Anvendelse af
den i Stykket »Christian den Fjerdes Dom«, hvor den ganske ligesom
i »Elverhøj« benyttes som Slutsang og ifølge et Notat ligeledes
skulde anvendes i Ouverturen. I sit Op. 92, der netop stammer fra
denne Tid, en Introduktion og Rondo brillant for Klaver over
særlig populære danske Melodier, karakteristisk nok betitlet »Les
charmes de Copenhague«, lader K. et Brudstykke af Nationalmelodien
dukke op som Slutapoteose omranket af løbende Figurationeri
»Elverhøj«-Stil; en af de største og mest fængende Virkninger
i »Elverhøj«-Musikken er saaledes vel forberedt. »Elverhøj«-Ouverturen
fremtræder som en kunstnerisk fuldmoden Sammenfatten
af de mest personlige og karakteristiske Stilejendommeligheder fra
hans tidligere lange Række fremragende Ouverturer, bl. a. i formal
Henseende, Sonateform med tre Temagrupper i den ægte kuhlauske
festivo-Stil med dens farvestraalende, festligt rytmiserede Harmonifølge
og dens blændende, Weber-paavirkede Orkesterbehandling,
der ikke mindst blev grundlæggende for Niels W. Gade.
K.s sidste Værk for Scenen var Musikken til Oehlenschlågers temmelig
mislykkede Lystspil »Tvillingbrødrene fra Damaskus« fra 1830.
Som Instrumentalkomponist hørte K. til Tidens mest spillede.
Hans Indsats paa dette Omraade kan inddeles i tre Grupper:
Underholdningsmusik i let salonagtig Modestil, pædagogisk betonede
Værker og Arbejder dikterede af en fri kunstnerisk Villie.
En Produktion af denne Art maa naturligvis være af højst uegal
Karakter, den svinger fra Værdier, der ligger i Plan med Beethoven
og Schubert, til en ganske rutinemæssig Udnyttelse af Tidens dels
sødladent sentimentale, dels virtuosmæssigt effektfulde Gennemsnitsstil,
hvad der ikke kan undre, naar K. saa ofte maatte bøje
sig for Forlæggerens Krav om Publikumshensyn. Betød K.s Operamusik
en frisk europæisk, udpræget »moderne« indstillet Nyorientering
i dansk Musikliv, saa gælder det samme i lige saa høj Grad
hans Instrumentalmusik, ogsaa den repræsenterer en europæisk
orienteret »Blandingsstil«, inden for hvilken det dog er lykkedes