Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

3o8 Krieger, Fr.
Forholdene vanskelige. K. med sin Lærdom havde paa dette som
paa andre Omraader svært ved at tage Stilling. Han stod Halls
Standpunkt nærmest, men han agtede Andræ højere som Politiker,
og hans Tro paa de folkelige Garantier var mindre end Halls
saavel som Lehmanns. Det var en Mæglers besværlige Post, han
indtog i Ministeriet af 18. Okt. 1856, hvori Andræ havde ladet sig
bevæge til at overtage Præsidiet. Opgaven var uløselig. Ofte med
Betænkelighed saa K. Tyngdepunktet glide mere og mere over paa
Halls Side, og efter at denne 13. Maj 1857 havde overtaget Præsidiet,
førte Halls Forslag om at sætte Fællesforfatningen ud af
Kraft for Holsten og Lauenburg til den afgørende Krise Sommeren
1858. K. delte Andræs Ængstelse for at slippe Helstaten, og han
tilbød at støtte ham, hvis han vilde overtage Ledelsen og Ansvaret,
men Andræ foretrak at udtræde af Ministeriet 8. Juli. K. overtog
hans Post som Finansminister, men vendte Maj 1859 tilbage til
Indenrigsministeriet. I det samlede Ministeriums Dec. s. A. paafølgende
Afgang havde K. en væsentlig Del. Hans Forhold til
Kongen og Hoffet var slet. Frederik VII. nærede Antipati mod
den formløse og selvbevidste K., og denne delte i ganske særlig
Grad den almindelige nationalliberale Uvillie mod Grevinde Danner
og Kammerherre Berling. Han gjorde den sidstnævntes Fjernelse
til Kabinetsspørgsmaal, og de andre Ministre fulgte ham.
Da Hall efter den kortvarige Rotvitt'ske Periode Febr. 1860 atter
dannede Regering, tog man det rimelige Hensyn til Kongen ikke
at genoptage K. Han blev Sept. 1860 Assessor i Højesteret, af
hvilken han fra 1856 havde været ekstraordinært Medlem.
K.s saglige Hovedgerning som Minister var Næringsloven af 1857
og den s. A. vedtagne Bane Aarhus—Langaa—Viborg—Struer
med Sidebane til Randers. Den første forsvarede han med Varme
og Dygtighed ud fra de liberale Synspunkter, som var ham i Kødet
baaret, imod Modstanden fra J. A. Hansen og Monrad. Jernbaneloven
var et Kompromis mellem Jydernes Krav omen Længdebane
gennem Halvøen med Forbindelse Syd paa og Øboernes Plan om
Tværbaner Øst—Vest. Den var meget ilde set i Jylland, og K.s
haardhændede Gennemførelse af den og den dermed følgende
Koncession til Englænderen Peto bidrog meget til at gøre ham
upopulær blandt Bondevennerne. Loven blev for øvrigt ikke ført
ud i Livet, men K.s Linie indgik i det væsentlige i Monrads store
Jernbaneordning 1860.
K. var fra Jan. 1857 Medlem af Oktoberforfatningens Rigsraad,
og han havde derfor ogsaa efter sin Afgang som Minister Del i
aktiv Politik. I Aarene efter 1860 fulgte han nølende den almin-