Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krag, Anders. 217
Anna baade paa hendes mislykkede og paa hendes endelige Brudefærd
til Skotland.
Efter en samtidigs Udtalelser har A. K. været den første Danske,
der tilegnede sig Petrus Ramus' videnskabelige Metode, og i
alt Fald er han og Jacob Madsen, af hvis efterladte teologiske Skrifter
A. K. 1589 var Medudgiver, vore to mest fremtrædende Ramister;
betegnende er allerede A. K.s gentagne Ophold i Basel, et af
Ramismens Hovedarnesteder, hvor den væsentligste Del af hans
Forfatterskab ogsaa er udkommet. Ramus, der i Bartolomæusnatten
1572 havde maattet bøde med Livet for sine skarpe Angreb
paa den aristoteliske Skolastik, præger helt A. K.s tidligste Skrifter.
Hans »Rameæ scholæ« (1582) er direkte polemisk, rettet mod den
tiibingske Aristoteliker, Fysikeren Georg Liebler, der i sit ret udbredte
Aristoteles-Udtog havde benyttet Lejligheden til at bekæmpe
de Vildfarelser, hvori Ramus efter hans Mening havde gjort sig
skyldig. I sit følgende Skrift »Aristotelica et Ramea« (1583) bringer
A. K. Uddrag af Aristoteles' og Ramus' Værker og holder dernæst
Opgør med de skolastiske Sofister under Anvendelse af den ramistiske
Logik; hans s. A. udgivne »Horatii Ars poetica« er en Fortolkning
efter Ramus' dialektiske og retoriske Metode. I »Lavrea
Apollinea Monspeliensis« (1586) giver A. K. en detailleret Oversigt
over alle de vidtløftige Prøver og Opgaver, der gik forud for hans
Promotion i Montpellier, idet han inden Doktorgraden maatte
tage Baccalaureus- og Licentiatgraden. Heri findes bl. a. seksten
»Axiomata Ramea paradoxa«; i Forordet hævder han Videnskabens
Frihed, og i sin Slutningstale manifesterer han sig som en før-
Bacon'sk Empiriker; forud for sin Tid er hans rationalistiske Foragt
for Overtroen og hans Paavisning af, at selv de uforklarligste
Fænomener har deres naturlige Aarsager.
Som endnu et karakteristisk Træk — Fremhævelsen af Platon
paa Aristoteles' Bekostning var et af Ramismens Hovedpunkter —
kan anføres, at A. K. 1598 som Grundlag for Forelæsninger lod
trykke en latinsk Oversættelse af Platons »Parmenides«, hvori Studenterne
skulde have en gavnlig Modvægt mod Aristoteles' Metafysik,
som han i Embeds Medfør lige havde læst over. A. K.s Forfattervirksomhed
i hans Professortid er i øvrigt kun nogle Samlinger
akademiske Teses. De store Forventninger, hans Ungdoms
Produktion havde vakt, synes ikke at være blevet opfyldt; hans
tidlige Død, der efter Sigende skal være fremskyndet af hans Hang
til kemiske Eksperimenter, forhindrede ogsaa hans Oprykning til
et medicinsk Professorat, hvortil han har været særlig kvalificeret.
»Laurea« viser, at han inden for denne Disciplin tilfredsstillede