Kirkens Præsidenter

Side 103
selvstyre. og de sidste deres hellige. der praktiserede flerkoneri, blev nægtet retten
til at stemme. Da præsident Joseph F. Smith havde være lydig overfor dette princip,
og da han var en af kirkens ledere, blev han øjeblikkelig eftersøgt af regeringens
embedsmænd. I oktober 1884 fik han besked om, at to udsendinge havde fået til
opgave at indstævne ham for anklagejuryen. Det var derfor nødvendigt for ham at "gå
under jorden", og de næste 7 år søgte regeringens embedsmænd efter ham - men
fandt ham ikke. I efteråret 1884 og vinteren 1884-1885 tilbragte han megen tid med
at besøge de helliges kolonier i det sydlige Utah, Colorado, Arizona, New Mexico og
Californien. I januar 1885 tog han sammen med sin hustru Julina og lille datter af sted
til Hawaiiøerne, hvor han havde tilsyn med missionens arbejde indtil juli 1887, da han
blev bedt om at vende hjem, fordi præsident John Taylor var alvorligt syg. Han ankom
til Kaysville, Utah den 18. juli og fik lov til at være sammen med præsident Taylor flere
dage før dennes død, der fandt sted den 25. juli.
De tolv apostles Råd påtog sig igen ledelsen af kirken med præsident Wilford
Woodruff i spidsen. Først den 5. april 1889 blev Det øverste Præsidentskab igen
reorganiseret. På dette tidspunkt valgte præsident Woodruff George Q. Cannon og
Joseph F. Smith som sine rådgivere. Præsident Smith var stadigvæk tvunget til at
forblive "under jorden", selv om kirken havde givet afkald på lærenem polygami, hvilket
blev fremsat i manifestet, udstedt af præsident Woodruff i oktober 1890. Det var
imidlertid ikke før september 1891, at De forenede Staters præsident gav amnesti til
Joseph F. Smith, så denne igen havde sin fulde frihed. Søndag den 17. september talte
han for første gang i 7 år til de hellige i Salt Lake Tabernaklet. "Det er en mindeværdig
dag for mig," sagde han, "og ord kan ikke udtrykke min taknemmelighed til Gud."
Hovedbegivenheden i de følgende år af præsident Woodruffs forvaltning var
indvielsen af Salt Lake templet den 6. april 1893. Det havde taget de hellige 40 år at
bygge denne smukke og imponerende bygning. Som dreng havde Joseph F. Smith
været vidne til, at hjørnestenene blev lagt, og nu da bygningen var færdig, var han til
stede som medlem af Det øverste Præsidentskab.
Den 2. september 1898 døde præsident Wilford Woodruff i San Francisco, hvortil
han var taget for at forsøge at genvinde sit helbred. Igen var kirkens øverste
Præsidentskab opløst, og ansvaret for at lede medlemmerne tilfaldt De tolv apostles
Kvorum med Lorenzo Snow i spidsen. Ved et møde for De Tolv den 13. september
blev Lorenzo Snow opretholdt som præsident for kirken, og som sine rådgivere valgte
han de samme mænd, der havde virket sammen med de to foregående præsidenter,
nemlig George Q. Cannon og Joseph F. Smith. Præsident Snow var 84 år gammel,
da han blev præsident for kirken. Han levede kun i 3 år til at udføre pligterne i dette
vigtige embede. Ved hans død den 10. oktober 1901 blev Joseph F. Smith præsident.
Denne vigtige handling blev foretaget ved at møde for De tolv Apostle, der blev afholdt
den 17. oktober.
V
Da Joseph F. Smith blev opretholdt som præsident for kirken, var der mindre end en
måned, til han fyldte 63 år. Han havde et godt helbred og var sund på sjæl og legeme;
det var en mand, der gennem oplæring. og erfaring var kvalificeret til denne høje stilling.
Han var den første af kirkens præsidenter, der var født af sidste dages hellige forældre,
der havde undervist ham i evangeliets lærdomme, og fra dem havde han arvet et stærk
og naturligt ønske om at være til gavn for Guds værk og at videreføre det gode navn,
som de havde velsignet ham med.