Kirkens Præsidenter

IV
Side 11
Profetens øjeblikkelige udsigter var nu at finde et andet indsamlingssted for sit spredte
og forfulgte folk. Få dage efter sin ankomst til Quincy, Illinois var han og nogle af kirkens
ledende brødre rejst ca. 64 km nordpå til en landsby, der hed Commerce, hvor et stort
stykke land var udbudt til salg. Her købte Joseph en ejendom og bosatte sig, og her
kom han til at tilbringe de få år, han havde tilbage af sit liv.
Landsbyens navn blev snart forandret fra Commerce til Nauvoo (hvilket betyder den
skønne eller smukke), og der blev sendt bud til de spredte hellige over hele verden,
at dette sted skulle være kirkens hovedvarter. I løbet af kort tid rejste i hundredvis
af familier, der var blevet uddrevet af Missouri, mod dette nye indsamlingssted. De
fleste af dem var i en sørgelig forfatning, da de havde mistet alt, hvad de ejede,
men deres tro på kirken og på deres leders guddommelige kaldelse var ikke blevet
svækket. Da de, der var kommet til Nauvoo, blev ramt af sygdom, gik Joseph omkring
blandt dem og velsignede dem, ligesom Frelseren gjorde blandt sine tilhængere under
sin tjenestegerning i Palæstina. Han var altid en kilde til styrke for de hellige; han
inspirerede dem og opmuntrede dem til at gå fremad og opbygge riget i kraft.
I efteråret 1839, mens de hellige bestræbte sig for at gøre en ny begyndelse i
Nauvoo, bad Joseph De Tolv om at rejse til England og forkynde evangeliets principper
i dette land. Hvordan kunne de klare denne opgave? De fleste af dem var syge, og de
var alle frygteligt fattige. Ingen af dem havde penge eller ordentlig tøj til at påbegynde
rejsen i. Men de var alle fyldt med en stærk tro; og uden tøven tog de på profetens
befaling og med hans velsignelse af sted på denne vanskelige mission. Jeg vil springe
deres vanskeligheder for at nå England over, men jeg kan ikke lade være med at give en
kort beretning om deres succes; det var den største, der nogen sinde kom til et lignende
antal missionærer i kirkens historie. Jeg har valgt følgende fra Brigham Youngs dagbog
under datoen den 20. april 1841 da han skulle rejse fra Liverpool og vende tilbage til
De forenede Stater:
"Det var med inderlig taknemmelighed til Gud, min himmelske Fader, at jeg tænkte
på, hvad han havde gjort for mig og mine brødre blandt De Tolv i det forløbne år af mit
liv, der blev tilbragt i England. Det lignede bestemt et mirakel, når man så på kontrasten
mellem vor ankomst til Liverpool og vor afrejse derfra. Vi ankom i foråret 1840 som
fremmede i et fremmed land og uden penge, men gennem Guds barmhjertighed har vi
vundet mange venner, oprettet kirker i næsten hver eneste kendt by i Storbritannien,
døbt mellem 7 og 8 tusind, trykt 5.000 Mormons Bøger, 3.000 salmebøger, 2 500 bind
af Millennial Star og 60.000 pjecer og hjulpet 1000 sjæle med at emigrere til Zion,
oprettet et rederi, der vil blive til stor velsignelse for de hellige, og sået sæden om
evige sandheder i mange tusindes hjerter, hvilket vil frembringe frugt til Guds ære og
herlighed; og vi har aldrig manglet mad, drikke eller klæder. I alle disse ting anerkender
jeg Guds hånd."
Profetens visdom og inspiration mht. at sende disse brødre fra De Tolv til England
blev i fuldt mål retfærdiggjort.
Den 29. oktober 1839 forlod Joseph, sammen med Sidney Rigdon og Elias Higbee,
Nauvoo for at rejse til Washington, D. C. Det var hans hensigt at forelægge De
forenede Staters præsident og Kongres den uret, de hellige havde lidt på grund af den
missourianske pøbel og at se, om de kunne få oprejsning. Brødrene foretog rejsen
med diligence og båd, og efter en måneds forløb nåede de Washington. Et par dage
senere fik de adgang til Det hvide Hus og en samtale med præsident Martin Van Buren.
Præsident Van Buren lyttede opmærksomt til Josephs beretning om vanskelighederne