Kirkens Præsidenter

Side 132
fortælle, er den næststørste middagsklub i USA med the Gridiron Club i Washington på
førstepladsen) - sige, at de håbede, jeg ville komme igen, så de kunne høre mere om
vort folk; og så at standse op og tænke på, at profeten og hans tilhængere i begyndelsen
blev uddrevet fra Missouri, at mange af dem blev myrdet, at alle mulige former for
forbrydelser blev begået imod folket, at deres ejendomme blev konfiskeret, at vi aldrig
har modtaget nogen betaling for det, der tilhørte os i dette område, at noget af det
værdifulde land, vi rejste igennem derovre, er det samme, som tilhørte vort folk (for
når I følger mange af de værdifulde ejendomme med tilhørende jord op, vil I opdage,
at ejendomsretten samler sig hos "mormonkirkens" biskop, og kun pga. tiden, som er
gået, har folk sikret sig ejendomsretten til denne jord - ikke fordi der nogen sinde blev
betalt for den) - at standse op og tænke på uddrivelserne og forfølgelserne af de sidste
dages hellige, hvilke forhold ingen ord kan beskrive, og ingen pensel kan male, og
så at opdage, at der nu er en venskabelig indstilling i dette samfund blandt det folk,
der så at sige bor det selv samme sted, hvorfra præsident Joseph Smith, den levende
Guds profet, og andre blev uddrevet, at blive inviteret til at komme der for at tale om
"mormonismens" resultater, og at se talen blive modtaget med åbne arme - så viser alt
dette en vidunderlig forandring i indstilling."
(2) En forfatter, der besøgte Joseph Smith og udgav en beretning om sit besøg,
hvori han gav sit indtryk af profeten.
Det ovennævnte eksempel er blot et af de hundredvis af tilfælde, hvor præsident
Grant rejste til forskellige dele af De forenede Stater for at benytte indflydelsen fra sit
høje kald til at fremføre sandheden for folk og vinde venner til de sidste dages hellige.
Denne forandrede indstilling over for mormonerne blev for en stor del tilvejebragt
gennem hans egne utrættelige bestræbelser.#-
Kirkens organisationer blev udvidet meget under præsident Grants forvaltning. Da
han blev kirkens præsident i 1918, var der 75 stave og 843 ward og uafhængige grene.
Den rapport, der blev udfyldt ved konferencen i april 1943, viste, at der var 143 stave
og 1.242 ward og uafhængige grene.
Med kirkens hurtige vækst skete der ingen forringelse i medlemmernes åndelige
kvalifikationer. I oktober 1937 fremkom præsident Grant med, hvad jeg betragter som
den mest betydningsfulde udtalelse vedrørende kirkens lederes kvalifikationer, der er
blevet fremført siden profeten Joseph Smiths dage. Han sagde ved den lejlighed:
"Jeg bekendtgjorde ved præstedømmemødet i går aftes - og jeg besluttede
at bekendtgøre det igen i dag- at vi forventer, at hver eneste af kirkens ledere
fra i dag betaler en fuldstændig ærlig tiende og virkelig efterlever visdomsordet;
og vi beder alle kirkens ledere, alle medlemmer af hovedbestyrelser og alle
stavs- og wardsfunktionærer om - hvis de ikke efterlever evangeliet og ærligt og
samvittighedsfuldt betaler deres tiende - at træde til side, medmindre de fra denne dag
lever op til disse krav.
Vi beder enhver i Zions stave- enhver stavspræsident, enhver rådgiver til en
stavspræsident, enhver stavssekretær og ethvert højrådsmedlem, der står i spidsen
for stavens medlemmer - om at træde til side, medmindre de efterlever disse love. De
har ansvaret for at præsidere, og hver eneste præsiderende leder bør sige fra i dag:
Jeg vil tjene Herren, således at mit eksempel vil være værdigt til efterfølgelse.'
Intet menneske, der ikke efterlever visdomsordet, kan undervise i det ved Guds Ånd.
Intet menneske kan forkynde dette evangelium ved den levende Guds Ånd, medmindre
vedkommende efterlever sin religion; og med den store forståelse vi nu har, må vi forny
vor loyalitet over for Gud, og jeg tror, at det er hævet over enhver tvivl, at Gud inspirerer