Kirkens Præsidenter

Side 115
skrive. Jeg lærte at skrive så smukt, at jeg ofte tjente mere før og efter arbejdstid ved
at skrive kort, invitationer, osv. samt tegne landkort, end jeg tjente ved at arbejde på
forsikringskontoret. Nogle år senere fik jeg ved territoriets marked overrakt et diplom for
den fineste skrivekunst i Utah. Da jeg ville arbejde på egen hånd, var der en ledig stilling
på universitetet som lærer i skrivekunst og bogføring, og for at opfylde det løfte jeg
som 12-13-årig havde givet mig selv, at jeg en dag ville undervise i disse fag, søgte jeg
stillingen. Jeg blev antaget og havde således opfyldt min forpligtelse overfor mig selv.
,Opgiv aldrig håbet' har været en af ledestjernerne i mit liv.
Da jeg var 19, førte jeg bøger og virkede som forsikringsassistent for hr. Henry
Wadsworth, fuldmægtigen for Wells, Fargo & Co. Min tid var ikke helt besat. Jeg
arbejdede ikke for selskabet, men for fuldmægtigen personligt. Jeg gjorde det samme,
som jeg havde gjort i hr. Whites bank-tilbød at arkivere en masse bankbreve osv. og
at føre et sæt bøger for Sandy Smelting Co., som hr. Wadsworth førte personligt.
Det behagede hr. Wadsworth så meget, at han ansatte mig til at foretage
opkrævninger for Wells, Fargo & Co., og han betalte mig 20 dollars om måneden for
dette arbejde tillige med min faste løn på 75 dollars fra forsikringsselskabet. Jeg var
således ansat hos Wells, Fargo & Co., og en af mine dagdrømme var blevet en realitet.
Da det blev nytårsaften, sad jeg ret sent på kontoret og skrev visitkort. Hr.
Wadsworth kom ind og bemærkede elskværdigt, at forretningen gik godt, og at en god
ting sjældent kommer alene, eller noget i den retning. Han henviste til, at jeg havde ført
bøgerne for Sandy Smelting Co. uden at få løn for det og kom med flere komplimenter,
der gjorde mig meget glad. Derpå gav han mig en check på 100 dollars, der dobbelt
opvejede alt mit ekstra arbejde. Men den tilfredshed, jeg følte ved at have vundet min
arbejdsgivers gode vilje og tillid, var langt mere værd for mig end to gange 100 dollar."
Før Heber J. Grant var 20 år gammel, købte han for 500 dollars retten til
at benytte navnet på hr. Wadsworths forsikringsagentur for at skabe tillid til sine
forretningsaktioner med andre. Hr. Wadsworth var blevet forfremmet til afdelingsleder
for Wells-Fargo Bank i San Francisco. For at kunne rejse dette beløb måtte han optage
et prioritetslån i sin mors hus. Det er imidlertid ikke nødvendigt at fortælle, at dette lån
snart var tilbagebetalt.
Den unge Heber J. Grants foretagsomhed i forretningsanliggender vakte præsident
Brigham Youngs opmærksomhed. Da han var 20 år gammel, fik han stillingen som
vice-kasserer for Zion's Savings Bank and Trust Co., der få år tidligere var blevet
oprettet af præsident Young. For at gøre sig kvalificeret til sin nye stilling måtte Heber
finde en, der ville kautionere for ham, og i denne forbindelse fortæller han en interessant
historie:
"Jeg måtte stille en garanti på 25.000 dollars for min ærlighed. Jeg gik op til
præsident Brigham Youngs kontor, og i det øjeblik han åbnede døren med sin
slængkappe over armen, sagde jeg: Præsident Young, som du ved, blev jeg forleden
valgt til vice-kasserer for Zion's Savings Bank and Trust Co., og de forlanger, at der
bliver stillet en garanti på 25.000 dollars for min ærlighed. Jeg mente, at det ville være
meget passende, om bankens direktør kautionerede for mig, og jeg er kommet for at
bede om din underskrift.' Han smilede og sagde: Heber, jeg kan ikke se, hvordan i
alverden jeg kan slippe for at kautionere for dig. Jeg sagde så meget godt om dig ved
bestyrelsesmødet, at hvis jeg nu nægter at kautionere for dig, vil de beskylde mig for
ikke at have fortalt sandheden!' Han sagde derpå, at det ville være ham en virkelig
glæde at underskrive papirerne!"