16.07.2013 Views

Kirkens Præsidenter

Kirkens Præsidenter

Kirkens Præsidenter

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Side 157<br />

I maj 1950 fandt en betydningsfuld rejse sted for præsident Smith, da han rejste<br />

østpå til Whitingham, Vermont og den 28. maj indviede et mindesmærke ved præsident<br />

Brigham Youngs fødested. To dage efter deltog han i ceremonier i Washington D. C.<br />

og bad indvielsesbønnen, da en marmorstatue over den store pioner blev afsløret i<br />

parlamentsbygningens rotunde.<br />

Endnu en begivenhed af særlig interesse for præsident Smith i 1950 var<br />

højtideligholdelsen af 100-året for de første mormonmissionærers ankomst til<br />

Hawaiiøerne. Man havde planlagt, at denne højtideligholdelse skulle finde sted i<br />

ugen fra den 9. til den 16. august, og præsident Smith rejste dertil for at deltage i<br />

festlighederne sammen med de sidste dages hellige på øerne. Ved sin tilbagekomst til<br />

Salt Lake gav han en varm hyldest til hawaiianernes gæstfrihed.<br />

<strong>Kirkens</strong> halvårlige konference fandt sted tidligere end sædvanlig i efteråret 1950.<br />

Møderne blev afholdt den 29. og 30. september samt den 1. oktober. Præsident Smith<br />

overværede alle møderne, præsiderede og holdt længere taler ved 3 af møderne. Hans<br />

taler var dybt åndelige, og han gav udtryk for sin kærlighed og hengivenhed for gode<br />

mennesker overalt. "De er alle vor Faders børn," sagde han og benyttede en vending,<br />

han ofte havde brugt i sit liv. Hans afsluttende bemærkninger på konferencens sidste<br />

dag lød som følger:<br />

"Jeg beder om, at vor himmelske Faders kraft må følge med dem, der arbejder for<br />

denne kirke, I medlemmer, hvorhen I end går, at jeres hjem må være et blivende sted<br />

for vor himmelske Faders Ånd, at jeres sønner og døtre må vokse op i Herrens tugt og<br />

formaning, og at I må elske jeres medmennesker - dvs. de, der er medlemmer af kirken,<br />

og de, der ikke er det - dvs. alle, der søger at være, hvad Herren ønsker, de skal være.<br />

Jeg beder om, at hver eneste af os dag for dag må føle den forsikring, som så mange<br />

af jer har, at Gud lever, at Jesus er Kristus, og at Joseph Smith var den levende Guds<br />

profet. Jeg ved det, lige så sikkert, som jeg ved, at jeg lever, og jeg bærer vidnesbyrd<br />

for jer i ydmyghed; og med en forståelse for alvoren i en sådan udtalelse, hvis den ikke<br />

var sand, bærer jeg stadigvæk dette vidnesbyrd for jer i Jesu Kristi navn. Amen."<br />

Præsident Smith foretog kun en eneste tur uden for Salt Lake City i resten af året<br />

1950. Han tog toget til Denver, Colorado, den 17. oktober, og dagen efter talte han<br />

til en stor forsamling og bad indvielsesbønnen for det ny Denver stav tabernakel.<br />

På tilbagevejen gjorde han holdt i Provo for at indvie den ny videnskabsbygning på<br />

Brigham Young University.<br />

Ved et møde for de ansatte i kirkens kontorbygning, den 22. december 1950,<br />

talte præsident Smith med kraft og begejstring i en halv time trods sin svækkede<br />

helbredstilstand. Han udtalte sig om de urolige forhold i verden:<br />

"Der ville ikke være nogen krig i Korea og trusler om krig overalt i verden,"<br />

sagde han, "hvis mennesker accepterede evangeliet og efterlevede det ... Disse krige<br />

opstår udelukkende, fordi Satan er i stand til at bedrage størsteparten af jordens<br />

befolkning. Dette gør det så meget mere vigtigt, at vi, der har et vidnesbyrd om Jesu<br />

guddommelighed, efterlever evangeliet og udbreder det."<br />

Dette var sidste gang, præsident Smith talte til en offentlig forsamling. Det gik støt<br />

tilbage med hans helbred i januar 1951, og den 3. februar blev det bekendtgjort over<br />

radio og gennem aviser, at han var blevet ført til LDS Hospital til undersøgelse og<br />

behandling. De næste 3 uger syntes han at genvinde noget af sin styrke under lægers<br />

og sygeplejerskers konstante pleje, men han var træt og bad om at blive overført til<br />

sit hjem. Det fik han lov til, og den 24. februar blev han flyttet til sit hyggelige hjem på

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!