You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Side 157<br />
I maj 1950 fandt en betydningsfuld rejse sted for præsident Smith, da han rejste<br />
østpå til Whitingham, Vermont og den 28. maj indviede et mindesmærke ved præsident<br />
Brigham Youngs fødested. To dage efter deltog han i ceremonier i Washington D. C.<br />
og bad indvielsesbønnen, da en marmorstatue over den store pioner blev afsløret i<br />
parlamentsbygningens rotunde.<br />
Endnu en begivenhed af særlig interesse for præsident Smith i 1950 var<br />
højtideligholdelsen af 100-året for de første mormonmissionærers ankomst til<br />
Hawaiiøerne. Man havde planlagt, at denne højtideligholdelse skulle finde sted i<br />
ugen fra den 9. til den 16. august, og præsident Smith rejste dertil for at deltage i<br />
festlighederne sammen med de sidste dages hellige på øerne. Ved sin tilbagekomst til<br />
Salt Lake gav han en varm hyldest til hawaiianernes gæstfrihed.<br />
<strong>Kirkens</strong> halvårlige konference fandt sted tidligere end sædvanlig i efteråret 1950.<br />
Møderne blev afholdt den 29. og 30. september samt den 1. oktober. Præsident Smith<br />
overværede alle møderne, præsiderede og holdt længere taler ved 3 af møderne. Hans<br />
taler var dybt åndelige, og han gav udtryk for sin kærlighed og hengivenhed for gode<br />
mennesker overalt. "De er alle vor Faders børn," sagde han og benyttede en vending,<br />
han ofte havde brugt i sit liv. Hans afsluttende bemærkninger på konferencens sidste<br />
dag lød som følger:<br />
"Jeg beder om, at vor himmelske Faders kraft må følge med dem, der arbejder for<br />
denne kirke, I medlemmer, hvorhen I end går, at jeres hjem må være et blivende sted<br />
for vor himmelske Faders Ånd, at jeres sønner og døtre må vokse op i Herrens tugt og<br />
formaning, og at I må elske jeres medmennesker - dvs. de, der er medlemmer af kirken,<br />
og de, der ikke er det - dvs. alle, der søger at være, hvad Herren ønsker, de skal være.<br />
Jeg beder om, at hver eneste af os dag for dag må føle den forsikring, som så mange<br />
af jer har, at Gud lever, at Jesus er Kristus, og at Joseph Smith var den levende Guds<br />
profet. Jeg ved det, lige så sikkert, som jeg ved, at jeg lever, og jeg bærer vidnesbyrd<br />
for jer i ydmyghed; og med en forståelse for alvoren i en sådan udtalelse, hvis den ikke<br />
var sand, bærer jeg stadigvæk dette vidnesbyrd for jer i Jesu Kristi navn. Amen."<br />
Præsident Smith foretog kun en eneste tur uden for Salt Lake City i resten af året<br />
1950. Han tog toget til Denver, Colorado, den 17. oktober, og dagen efter talte han<br />
til en stor forsamling og bad indvielsesbønnen for det ny Denver stav tabernakel.<br />
På tilbagevejen gjorde han holdt i Provo for at indvie den ny videnskabsbygning på<br />
Brigham Young University.<br />
Ved et møde for de ansatte i kirkens kontorbygning, den 22. december 1950,<br />
talte præsident Smith med kraft og begejstring i en halv time trods sin svækkede<br />
helbredstilstand. Han udtalte sig om de urolige forhold i verden:<br />
"Der ville ikke være nogen krig i Korea og trusler om krig overalt i verden,"<br />
sagde han, "hvis mennesker accepterede evangeliet og efterlevede det ... Disse krige<br />
opstår udelukkende, fordi Satan er i stand til at bedrage størsteparten af jordens<br />
befolkning. Dette gør det så meget mere vigtigt, at vi, der har et vidnesbyrd om Jesu<br />
guddommelighed, efterlever evangeliet og udbreder det."<br />
Dette var sidste gang, præsident Smith talte til en offentlig forsamling. Det gik støt<br />
tilbage med hans helbred i januar 1951, og den 3. februar blev det bekendtgjort over<br />
radio og gennem aviser, at han var blevet ført til LDS Hospital til undersøgelse og<br />
behandling. De næste 3 uger syntes han at genvinde noget af sin styrke under lægers<br />
og sygeplejerskers konstante pleje, men han var træt og bad om at blive overført til<br />
sit hjem. Det fik han lov til, og den 24. februar blev han flyttet til sit hyggelige hjem på