Kirkens Præsidenter

Side 64
Young at træffe forberedelser til at lede en gruppe mod vest for at udsøge et blivende
opholdssted for de hellige. Denne gruppe, der bestod af 143 mænd, 3 kvinder og 2
børn, var parat i begyndelsen af april, og Wilford Woodruff var iblandt dem.
Der er blevet skrevet og sagt meget om pionerrejsen over sletterne, og jeg vil ikke
gå i detaljer her. Det er nok tilstrækkeligt at sige, at præsident Young, der kørte i Wilford
Woodruffs vogn, den 24. juli 1847 tog Saltsødalen i øjesyn og udbrød: "Dette er stedet."
Gruppen havde da rejst i 3 måneder og 17 dage. Wilford Woodruff skriver i sin dagbog
følgende om ankomsten til dalen:
"Vi så med undren og ærefrygt på den vidtstrakte og frugtbare dal, der lå foran os
i ca. 40 km's længde og 26 km's bredde, dækket af et tykt tæppe af plantevækst. I
midten funklede vandet fra den store Saltsø, rundt omkring hævede bjergene sig mod
himlen, og vandløb, åer og bække med rent vand løb gennem den smukke dal.
Efter en hård rejse fra Winter Quarters på over 1600 km gennem Platteflodens
sletter og Black Hills' og Klippebjergenes højder, over det brændende sand og de evige
regioner med sagebrush, sumpede områder dækket af piletræer samt klippefulde egne,
var et eneste blik på en så vidtstrakt dal, omgivet af en fuldendt bjergkæde dækket af
evig sne, og med talløse tinder, der som pyramider hævede sig mod himlen, for os det
mest storslåede landskab og den skønneste udsigt, vi kunne finde på jorden. Vi blev
gennemstrømmet af behagelige tanker i forventningen om, at Herrens hus om få år
ville være grundfæstet på bjergenes top og løfte sig op over højene, mens dalene ville
være omdannet til frugtplantager, vingårde, marker, etc., byer ville være bygget, Zions
banner ville blive foldet ud, og nationerne ville strømme dertil."
I løbet af den korte tid, ældste Woodruff opholdt sig i dalen, udforskede han og andre
landet så langt mod vest som Tooele Valley og så langt mod syd som Utah Lake. Han
tog også op i bjergkløfterne for at hente træstammer til at bygge et hus af. Der var ikke
noget, der hed lediggang i denne mands liv. Hvor han end kom hen, udførte han med
flid nyttigt arbejde. Arbejde var grundprincippet i hans vellykkede levnedsløb.
Ældste Woodruff opholdt sig i Saltsødalen i en måned og to dage, og derpå
påbegyndte han sammen med nogle af brødrene den trættende rejse på 1600 km
tilbage til Winter Quarters. Efter en besværlig rejse nåede brødrene Missouriflodens
bredder og blev genforenede med deres familier den 31. oktober.
V
I året 1848 fandt der en almindelig udvandring sted af de hellige mod vest fra
Missourifloden. Wilford Woodruff regnede også med, at han skulle rejse, men før
han tog af sted, bad præsident Young ham om at foretage en mission til de østlige
stater og besøge de sidste dages hellige der. Wilford Woodruff, der altid var villig til
at udføre de pligter, de præsiderende brødre pålagde ham, forlod Winter Quarters
den 21. juni. Hans mission førte ham til Nauvoo og Chicago, Illinois; Detroit, Michigan
og Boston, Massachusetts, hvortil han ankom den 12. august. I løbet af efteråret og
vinteren besøgte han kirkens grene i New England. Han tilbragte hele året 1849 med
at missionere i Canada og de østlige stater. I begyndelsen af 1850 fik han besked fra
Det øverste Præsidentskab om at vende hjem, og den 9. april forlod han New York
City sammen med 209 medlemmer. Efter en lang og trættende rejse ankom ældste
Woodruff og hans ledsagere den 14. oktober til Salt Lake City.
Saltsødalen så anderledes ud i 1849, end den gjorde, da ældste Woodruff så den
første gang i 1847. Nu var der over 5 000 indbyggere i byen og dalen, og mange
forbedringer havde fundet sted. Ældste Woodruff gjorde sit eget hus i nærheden af
tempelgrunden færdigt og sørgede for at gøre det så behageligt som muligt for sin