Kirkens Præsidenter

Side 188
Sydafrika samt Syd- og Centralamerika. Dette var den længste og mest anstrengende
rejse i hele præsidentens liv, og han var nu i sit 81. år.
Præsident og søster McKay tog toget fra Salt Lake City til New York City, hvor de
lørdag den 2. januar 1954 gik om bord i Pan American Airways Clipper for at flyve til
London, England.
De ankom dagen efter og blev i London indtil den 7. januar, hvor de tog med fly
til Sydafrika, ledsaget af A. Hamer Reiser, præsident for den britiske mission. Turen
gik over Lissabon i Portugal samt Dakar i Afrika. Under rejsen skrev ældste Reiser
følgende:
"Præsident og søster McKay er verdens mest vidunderlige rejsende - elskværdige,
afslappede, fulde af omtanke for enhver. De tænker altid på dem derhjemme, der
hjælper så meget ved at arrangere alting i forvejen."
Der er ikke plads til at komme ind på alle de interessante detaljer ved denne
rejse. Det skal blot nævnes, at præsidenten og hans ledsagere ankom i god behold til
Johannesburg, Sydafrika, lørdag den 9. januar, kl. 19:30. Der blev de budt velkommen
af præsident Leroy H. Duncan og et folk, der aldrig før havde set nogen af kirkens
præsidenter.
"Disse sydafrikanske hellige," skrev ældste Reiser, "med al den længsel hos et
hengivent folk, som aldrig før har set en af kirkens generalautoriteter, var ude af sig
selv af glæde og gjorde alt for at vise inderligheden i deres velkomst."
Søndag den 10. januar 1954 talte præsidenten til 450 medlemmer af Transvaal
distriktet i Duncan Hall. "Alle nød godt af den vidunderlige inspiration, mens han udøste
visdom og kærlighed," skrev ældste Reiser.
I Pretoria i nærheden af Johannesburg havde præsident McKay en samtale med W.
J. Gallman, De forenede Staters ambassadør i Sydafrika.
Efter at have tilbragt to dage i Johannesburg fløj præsidenten og hans ledsagere til
Capetown, en afstand på 1400 km. "Præsidenten fik en modtagelse, der lignede den,
han havde fået i Johannesburg - bevægende og smuk!"
Man tilbragte 3 travle dage i Capetown, og folkets hjerter blev varmet ved
tilstedeværelsen af deres præsident. Den 19. januar blev tilbagerejsen så påbegyndt.
Selskabet gik om bord i et fly til Dakar, og efter en lang rejse nåede man dertil om
morgenen den 21. januar 1954.
Samme dags aften gik de igen om bord i et fly for at krydse Atlanten mod vest
til Brasilien. Denne rejse foregik uden uheld, og de ankom til Rio de Janeiro den
22. januar, Der blev de mødt af en gruppe brasilianske hellige samt præsident Asael
Sorenson. Næste morgen blev de modtaget af deres søn, Robert McKay, som var fløjet
fra Salt Lake City for at ledsage dem på den sydamerikanske tur og virke som tolk
under dette ophold. Mens de var i Rio de Janeiro, aflagde de besøg hos James S.
Kemper, De forenede Staters ambassadør i Brasilien.
Derpå forlod de Rio de Janeiro og fløj til Sao Paulo, den brasilianske missions
hovedsæde. Der blev afholdt 3 møder i løbet af dagen, og præsident McKay talte ved
dem alle. Dagen efter blev der afholdt en konference for missionærerne i Brasilien.
Den 26. januar fortsatte man rejsen til Montevideo, Uruguay. Her blev selskabet
modtaget af præsident og søster Lyman S. Shreeve. Der blev afholdt møder med de
hellige, og præsident McKay havde en samtale med USA's ambassadør Mclntosh. Han
lagde også hjørnestenen til en ny kirkebygning i Montevideo; det var den anden, kirken
skulle opføre i Sydamerika.