Kirkens Præsidenter

Side 81
Vi har en havebrugs- og landbrugsafdeling, hvoraf sidstnævnte er inddelt i adskillige
grene, der hver er forsynet med en erfaren forvalter.
Vi har også et hattemageri, hvor vi fremstiller alle vore pels- og uldhatte. Vi laver
bliktøj - har pottemagerværksteder, fremstiller børster og sirup og tagspåner; vi har to
savmøller, der drives ved vandkraft; vi har grovsmede, møbel- og skrædderafdelinger,
samt et værksted, hvor der laves vogne og udføres reparationer.
Vi har en stor toetages lerstensbygning med maskineri til trædrejning, samt
planlægning og forarbejdning af støbeforme, og det hele drives ved vandkraft.
Vi har dyrket bomuld på et område af 50 ha i territoriets sydlige del, med det formål
at levere garn til vor uldvarefabrik, hvor vi har en stab på ca. 20 unge mænd.
Vi har en afdeling for fabrikation af stråhatte, hvor vi beskæftiger mellem 15 og
20 piger. Sidste år var 25 piger beskæftiget på vort mejeri, og de er til stadighed
beskæftiget i vore mode- og skrædderafdelinger, ligeledes med fremstilling af kunstige
blomster, af hatte og sko, som vævere i vore uldspinderier og ekspeditricer i
handelsvirksomheden.
Mange af vore unge mænd og drenge lærer et håndværk, og deres forældre er
meget glade for, at de kan få beskæftigelse herhjemme i stedet for at skulle drage
andre steder hen, hvor de bliver udsat for dårlige vaner og dårlig moral.
Vi har opført en meget elegant toetages bygning (9,75x19,2 m); den øverste etage
benyttes til seminar og den nederste til dansesal. Jeg har betragtet det som værende
af største betydning for vort samfunds interesse at sørge for passende adspredelser
og fornøjelser og opmuntre dertil."
Man kunne blive ved i det uendelige med at tale om, hvad præsident Lorenzo
Snow udrettede i Brigham City i de mere end 20 år, han var beskæftiget med disse
foretagender. Men han demonstrerede så afgjort at de sidste dages hellige er i stand
til at skabe og udvikle kooperative virksomheder, hvis de er overladt til at udføre deres
opgaver og følge deres hellige religions principper. Og dog ser det ud til, at der altid
er nødt til at være en dygtig leder. De foretagender, som præsident Snow grundlagde,
forblev ikke under hans aktive ledelse, men faldt snart i private ejeres hænder. Nogle
havde fremgang i en tid, og andre blev opgivet.
Midt i al denne medgang sluttede Lorenzo Snow og hans begavede søster, Eliza R.
Snow, sig i 1872 og 1873 til en gruppe af kirkens ledere, der skulle til Europa og Det
hellige Land. Vi er så heldige at have en fuldstændig beretning om denne tur, for under
rejsen skrev præsident Snow hyppigt breve til Deseret News.
I spidsen for "Palæstinaturisterne", som gruppen blev kaldt, stod præsident
Brigham Youngs førsterådgiver, George A. Smith. Da præsident Young foretog denne
udnævnelse, skrev han følgende til George A. Smith: "Da du skal til at påbegynde
en omfattende rejse gennem Europa og Lilleasien, hvor du uden tvivl vil komme i
kontakt med disse samfunds højtstående og indflydelsesrige mænd, ønsker vi, at du
omhyggeligt lægger mærke til, hvilke åbninger der nu er for evangeliets indførelse i
de forskellige lande, du skal besøge, eller hvor der måske bliver mulighed for det. Når
du kommer til Palæstina, ønsker vi, at du skal indvie og hellige dette land, så det vil
blive velsignet med frugtbarhed som forberedelse til jødernes tilbagevenden i henhold
til profetiens opfyldelse samt fuldendelsen af vor himmelske Faders hensigter.
Vi beder om, at du må blive bevaret og rejse i fred og sikkerhed, og at du må blive
rigt velsignet med visdomsord og evnen til frit at udtrykke dig i samtaler om det hellige
evangelium, så du kan forjage fordomme og så retfærdighedens sæd blandt folket."