Kirkens Præsidenter

Side 16
Aprilkonferencen i Nauvoo i 1844 var den største, der nogensinde var blevet
afholdt i kirkens historie. Det blev anslået, at omkring 20 000 mennesker var til stede.
Joseph talte til den store forsamling om emnet "Ældste King Folletts død"; denne
var blevet dræbt i en ulykke et par dage tidligere. "I sin tale, " beretter George Q.
Cannon, der var til stede, "opløftede han forsamlingen til en højere forståelse af den
herlighed, der skænkes den trofaste efter døden. Hans tale ophørte med udelukkende
at være en lovtale over en enkelt person og blev en åbenbaring om evige sandheder
vedrørende udødelighedens herligheder. Talen varede 31/2 time, og forsamlingen blev
holdt tryllebundet af dens kraft. Profeten syntes at hæve sig op over verden. Det var,
som om himlens lys strålede omkring hans fysiske legeme." "King Follet talen" bliver i
dag efter næsten 100 års forløb regnet som en klassiker i kirkens litteratur.
I begyndelsen af maj, 1844 gjorde en lille gruppe mænd i Nauvoo - der var eller
havde været medlemmer af kirken, og som privat og offentligt var blevet irettesat af
profeten på grund af deres dårlige opførsel - forberedelser til at trykke en avis, hvori
de håbede at skandalisere profeten og de hellige og gøre dem så megen skade som
mulig. En af disse mænd var William Law, Josephs tidligere rådgiver i præsidentskabet.
Den 7. juni udkom det første og eneste nummer af The Nauvoo Expositor. Det var fyldt
med forkastelige usandheder, og hele dets formål var at sætte Illinois' borgere op mod
profeten og hans folk. Tre dage senere ved et byrådsmøde, hvor Joseph præsiderede
som borgmester, blev The Expositor erklæret for at være en offentlig plage, og man
fik ordre til at bringe den til ophør. Politimester John P. Greene tog sammen med sine
medhjælpere hen til trykkeriet for The Expositor og ødelagde avispressen og typerne.
Straks efter dette flygtede avisens ejere til Carthage, hvor de forlangte, at Joseph og
Nauvoos byrådsmedlemmer skulle arresteres.
Begivenhederne skred nu hurtigt fremad. Ophidset af urostifternes råb samledes en
pøbelhob på flere hundrede mænd i Carthage. Der blev leveret våben fra Warsaw og
Quincy, og aviserne i disse byer var fyldt med flammende overskrifter, der opfordrede
Illinois' indbyggere til at drive mormonerne ud eller udrydde dem.
Joseph følte, at hans sidste time nærmede sig. Han sagde til sin bror Hyrum: Hyrum,
tag den næste båd til Cincinnati, Ohio, sammen med din familie. Jeg ønsker, du skal
leve for at hævne mig." Hyrum svarede: "Joseph, jeg vil ikke forlade dig."
Den 21. juni ankom Illinois' guvernør, Thomas Ford, til Carthage efter at være
blevet tilkaldt af pøbelhobens ledere. Denne mand, Thomas Ford, skulle blive årsag
til Joseph Smiths død. Han sendte bud til Joseph og lovede ham hele staten Illinois'
fulde beskyttelse, hvis han ville komme til Carthage og overgive sig til domstolene.
Joseph gik ind på dette forslag og sendte besked til Ford om, at han ville komme til
Carthage mandag den 24. juni. Da Joseph sendte denne besked, sagde han til sin bror
Hyrum: "Vi skal derhen for at blive slagtet." På vejen til Carthage sagde han til brødrene:
"Jeg går som et lam til slagtebænken, men jeg er rolig som en sommermorgen, min
samvittighed er uplettet for Gud og alle mennesker." (L&P 135:4)
Dagen efter sin ankomst til Carthage indfandt Joseph sig sammen med de brødre,
der var under arrest, hos betjent Bettisworth, der havde den originale stævning
imod dem. Kl. 16.00 blev brødrene ført frem for dommer Robert F. Smith, der
løslod dem mod en kaution på 7.500 dollars. Straks derefter blev Joseph og Hyrum
arresteret igen gennem en arrestordre fra dommer Smith, der anklagede dem for
forræderi. Pøbelhoben havde besluttet, at Joseph og Hyrum ikke skulle undslippe dens
grusomme og dødbringende greb, ligegyldigt hvilke metoder man skulle anvende for at
holde på dem. Blandt pøbelhoben hørte man på dette tidspunkt en bemærke: "Vi har