Kirkens Præsidenter

Side 138
de østlige stater. Han opholdt sig i Michigan i juni 1844, da han fik at vide, at profeten
og patriarken var blevet dræbt. Han skyndte sig til Nauvoo, og derefter blev De tolv
Apostle kirkens ledende gruppe. Fra den tid tilbragte han alle sine aktive leveår med
at fremme den organisation, som han havde givet sin uforbeholdne troskab.
Han deltog i udvandringen fra Nauvoo; som tidligere nævnt var han med det første
hold pionerer, der fandt vej til Saltsødalen i sommeren 1847 for at udsøge et nyt hjem
til de hellige. Da han vendte tilbage til Winter Quarters om efteråret, bad præsident
Brigham Young ham om at blive "ved floden" og tage sig af de medlemmer af kirken,
der var ved at gøre forberedelser til rejsen over sletterne. Først om efteråret i 1849 var
han i stand til at slutte sig til sine forældre og de hellige i Utah.
I vinteren 1850-1851 førte George A. en gruppe emigranter til territoriets sydlige del
og grundlagde kolonien Parowan. 11852 blev han kaldet til at præsidere over kirkens
medlemmer i Utah County, og 2 år senere blev han ved aprilkonferencen opretholdt
som historiker og hovedoptegner. Ved oktoberkonferencen i 1868 valgte præsident
Young ham til førsterådgiver i Det øverste Præsidentskab som afløser for Heber C.
Kimball, der var død et par måneder tidligere. Denne stilling besad han indtil sin død
den 1. september 1875. Han var 58 år gammel, da han døde. Betragtet ud fra et hvilket
som helst synspunkt var George A. Smith en af de store mænd i kirkens første tid.
George A. Smiths 7. barn og 3. søn kom til at hedde John Henry. Han blev født i
nærheden af Kanesville, Pottawattamie County, Iowa, den 18. september 1848. I juni
måned året efter påbegyndte George A. og hans hustru, Sarah Ann Libby, den lange
rejse over sletterne til Utah. Rejsen foregik med vogn trukket af okser. I armene havde
den tapre mor sit spædbarn. Efter de sædvanlige strabadser nåede de Salt Lake City
den 27. oktober 1849. Sarah Ann Libby Smith fik imidlertid ikke lov til at glæde sig over
sit nye hjems fredelige omgivelser ret længe. Den 12. juni 1851 døde hun som offer
for pionertidens frygtede sygdom, tuberkulose. Den afdødes søster, Hannah Libby, der
også var gift med George A. Smith, tog drengen til sig, opfostrede ham og gav ham al
den kærlighed og omsorg, som hans egen mor ville have givet ham.
I juli 1852, da John Henry var næsten 4 år, flyttede han med sin fostermor og familie
til Provo, hvor Brigham Young havde bedt hans far om at oprette kolonier og præsidere
over de hellige i Utah County. Her voksede han op, og hertil førte han sin unge hustru,
Sarah Farr, som han blev viet til den 20. oktober 1866.
Ved kirkens generalkonference, der blev afholdt i maj 1874, blev John Henry kaldet
til at rejse på mission til De britiske Øer. Han forlod sit hjem i juni samme år og udførte
en vellykket mission i England indtil juli 1875, da han blev bedt om at vende hjem pga.
sin fars alvorlige sygdom. Han ankom til Salt Lake City den 15. august og nåede kun
at tilbringe 15 dage ved sygelejet hos den mand, som han elskede og ærede mest.
Præsident George A. Smith døde den 1. september 1875.
John Henry oprettede nu sit hjem i Salt Lake City. I de følgende år beskæftigede
han sig med så mange ting, at jeg kun har plads til at nævne nogle få af dem. 11876
blev han valgt som medlem af Salt Lake Citys byråd. Ved oktoberkonferencen i 1880,
4 år senere, blev hans navn forelagt, og han blev opretholdt som medlem af De tolv
apostles Kvorum og fulgte således i sin agtværdige fars fodspor. To år senere, i oktober
1882, sendte kirkens præsident, John Taylor, ham af sted for at præsidere over den
europæiske mission med hovedsæde i Liverpool, England. I foråret 1885 vendte han
tilbage til Salt Lake City, og derefter anvendte han sin tid på religiøse, timelige og
politiske anliggender, der alle havde til hensigt at virke til fremme for menneskeheden.
Ved aprilkonferencen i 1910 blev John Henry Smith valgt af præsident Joseph F. Smith