Kirkens Præsidenter

Side 5
Som tilføjelse til de store undere, der havde fundet sted i Josephs liv, fortalte han
sine slægtninge og venner, at han og Oliver Cowdery under oversættelsesarbejdet
var blevet besøgt af Johannes Døber, der havde ordineret dem til det aronske
præstedømme og givet dem befaling til at døbe hinanden ved nedsænkning i en
nærliggende flod. De var også blevet besøgt af de fordums apostle, Peter, Jakob og
Johannes, der havde ordineret dem til apostle i det melkisedekske præstedømme.
Desuden kan vi læse i Mormons Bog, at åbenbaringen til de tre vidner også fandt
sted i juni 1829, da engelen Moroni viste Oliver Cowdery, David Whitmer og Martin
Harris de hellige plader, og de hørte Guds røst erklære, at oversættelsen var korrekt.
Joseph havde betydelige vanskeligheder med at finde en forlægger til sit hellige
manuskript. Han var alene og uden midler, og alle vegne gjorde man nar af hans
prætentiøse påstande. Men Martin Harris, hans nabo fra Palmyra, viste igen sin
loyalitet. Han tilbød at optage et prioritetslån i sin gård, så han kunne betale for bogens
trykning. Med denne sikkerhed fik man snart lavet en aftale med E. B. Grandin fra
Palmyra om at trykke et oplag på 5000 eksemplarer for et beløb på 3.000 dollars. I
marts 1830 var arbejdet færdigt.
Man kan kalde Mormons Bog for Amerikas hellige skrifter og lige så betydningsfuld
som Bibelen. Til at begynde med blev den ikke mødt med velvilje af Palmyras borgere.
De ville ikke købe den, for de troede, det var svindel og bedrageri. Men gradvist, og ved
egen fortjeneste, har bogen vundet indpas. I de år, der er gået siden det første oplag
i 1830, er mange andre oplag blevet udgivet, i De forenede Stater og i andre lande.
Sidste dages hellige tror, at Mormons Bog nu har bevist den påstand, som Joseph
Smith kom med i 1830, nemlig, at det er en sandfærdig optegnelse over Amerikas
fordums indbyggere; at Kristus besøgte dem der efter sin tjenestegerning i Palæstina
og oprettede sin kirke blandt dem.
Et par uger efter Mormons Bogs udgivelse mødtes Joseph den 6. april 1830 med
5 unge mænd i Peter Whitmers hjem i Fayette, New York, og organiserede formelt
Jesu Kristi Kirke. Disse første medlemmer var Oliver Cowdery, David Whitmer, Peter
Whitmer jun. og to af Josephs brødre, Hyrum og Samuel Smith. Hyrum Smith var den
ældste i gruppen; han var lige blevet 30, mens Samuel Smith, den yngste, to uger før
var blevet 22. Kirken var derfor klart en kirke af unge mænd.
Efter kirkens organisation stod det klart for Joseph, hvilken kurs han skulle følge, og
det arbejde, han søgte at udføre, var nøje afgrænset i hans sind. Først skulle det nyligt
åbenbarede evangelium, som det var fremsat i Mormons Bog og i de åbenbaringer, der
kom til ham fra tid til anden, forkyndes for hele verden. Dernæst skulle de, der virkelig
troede og var lydige mod principperne og lærdommene, indsamles til et sted i Amerika,
der endnu ikke var udpeget, og der skulle bygges en hellig by, et sted, hvor de kunne
tilbede Herren i retfærdighed og i fred. Det var herlige fremtidsudsigter, og dog var de
mænd, der var kaldet til at påtage sig arbejdet, ulærde og fattige på jordiske ejendele.
Men Joseph var fast besluttet på at udføre de befalinger, Gud havde givet ham. Han
ville ikke lade sig afskrække.
II
Alle de mirakuløse begivenheder, der var forbundet med kirkens genoprettelse, fandt
sted i den vestlige del af staten New York. Alligevel havde Joseph kun mødt ringe
tilslutning fra indbyggerne der og kun lidt opmuntring eller fremgang, med undtagelse
af hans egen familie og nogle få venner. Han blev som regel misforstået, hånet og
forfulgt, selv i den udstrækning, at man gjorde ham legemlig fortræd. Missionærer, der
var taget til Ohio, Oliver Cowdery, Parley P. Pratt og andre, havde haft større succes