Kirkens Præsidenter

Side 50
- med følgende betydningsfulde udtalelse: "Jeg skal fortælle jer, hvad I snart vil erfare.
I vil få en masse genvordigheder her i De forenede Stater. Som jeg før har sagt, siger
jeg igen i dag: Ve dem, der kæmper imod Zion, for Gud vil kæmpe imod dem."
Derefter gik præsident Taylor "under jorden" og blev ikke fundet af de
ikke-mormonske øvrighedspersoner, der søgte at arrestere ham. Han fortsatte med at
styre kirken, og fra tid til anden sendte han taler til de hellige. I et brev til sin familie, der
var samlet i Salt Lake City for at fejre hans 78 års fødselsdag den 1. november 1886,
klagede han ikke over, at han var nødt til at leve i eksil.
"Herrens beskyttende omsorg for mig og mine brødre er blevet tilkendegivet meget
tydeligt efter min fraværelse hjemmefra, og jeg føler trang til at velsigne og prise hans
hellige navn derfor. Jeg ønsker altid at erkende hans hånd i alt, og jeg er meget ivrig
efter, at I skal gøre det samme; for vi skylder Herren tak for alle de velsignelser, vi
nyder i dette liv og vil nyde i livet herefter."
Dette var præsident Taylors sidste fødselsdagsbudskab til sin familie. I sommeren
1887 begyndte hans helbred at svigte. Den 25. juli døde han fredeligt i Thomas F.
Rouches hjem i Kaysville, Utah. Ved hans side var hans rådgivere, George Q. Cannon
og Joseph F. Smith sammen med medlemmer af hans nærmeste familie.
VII
Dagen efter præsident Taylors død udsendte hans rådgivere en prægtig artikel om
hans liv og gerning i Deseret News. Den er her gengivet i sin fulde længde:
"Endnu engang bliver de hellige bedt om at sørge over deres leders død - den mand,
der havde nøglerne til Guds rige på jorden. Præsident John Taylor afgik ved døden kl.
5 min. i 8, mandag aften den 25. juli 1887, i en alder af 78 år, 8 mdr. og 25 dage.
Ved at overbringe denne sørgelige nyhed til kirken, som han så værdigt har
præsideret over i næsten 10 år, overvældes vi af følelser, der er så stærke, at vi ikke
kan give udtryk for dem. Han var en trofast, hengiven og frygtløs Guds tjener, og ved
hans død har kirken mistet sin mest fremragende og erfarne leder. Han var urokkelig
i sandheden, og få mænd har udvist en sådan retskaffenhed, en så standhaftig moral
og så stort mod som vor elskede præsident, der lige er gået bort. Han kendte aldrig til
frygt i forbindelse med Guds værk. Han blegnede aldrig og skælvede heller ikke, når
han stod overfor vrede pøbelhobe eller på andre tidspunkter var i overhængende fare
for personlige voldsforsøg fra dem, der truede med at tage hans liv; heller ikke ved
lejligheder, hvor folket blev udsat for offentlig risiko. De sidste dages hellige vidste altid
i forvejen, hvor de kunne finde præsident John Taylor, og hvordan hans indstilling ville
være, når der var brug for fasthed og mod. Han gik lige på ethvert problem med en
dristighed, der fremkaldte beundring hos alle, der så og hørte ham. Uforfærdet mod
og urokkelig fasthed var blandt hans mest fremtrædende karakteregenskaber, og de
gav ham betydning blandt mænd, der var kendt for de samme egenskaber. Disse var
kombineret med en intens kærlighed til frihed og et stærkt had til undertrykkelse. Han
var en mand, alle kunne stole på, og hele livet igennem nød han Josephs, Hyrums og
Brighams samt alle kirkens ledende medlemmers fulde tillid i en udstrækning, ingen
andre har kendt. Titlen "Forkæmper for friheden", som han fik i Nauvoo, syntes altid at
passe til ham. Men præsident Taylor var ikke blot storslået, fordi han var i besiddelse af
disse egenskaber. Hans dømmekraft var bemærkelsesværdig god og klar, og gennem
hele hans liv har man lagt mærke til visdommen i hans råd og belæringer. Hans
store erfaring gjorde hans forslag overordentlig værdifulde, for der har næppe været
påbegyndt eller gennemført en offentlig bevægelse under nogen form, som han ikke
har deltaget i, siden han sluttede sig til kirken.