Kirkens Præsidenter

Side 139
som andenrådgiver i kirkens øverste præsidentskab. Han var optaget af pligterne i
dette høje embede, da døden indtraf den 13. oktober 1911 efter kort tids sygdom.
II
Præsident George Albert Smith var John Henry og Sarah Farr Smiths anden søn;
en ældre bror var død som spæd. Præsident Smith blev født i Salt Lake City den
4. april 1870. Drengen var født under en heldig stjerne; forældrenes hjemliv blev af
naboer og venner betragtet som mønsterværdigt. Der var en overflod af kærlighed og
hengivenhed; man lærte og efterlevede de højeste moralske og religiøse principper.
Lige i nærheden boede bedstefaderen, præsident George A. Smith, som drengen
var blevet opkaldt efter. Familien var meget anerkendt; deres navn var et af de mest
respekterede i kirken. Der blev uden tvivl udtalt mange gode ønsker og stillet mange
forventninger til denne dreng, for den, som har fået meget givet, af ham skal man
kræve meget (Luk. 12:48). Han indfriede alle disse forventninger og føjede ære til sine
berømmelige forfædres bedrifter. Lykkelige er de forældre, der kan kalde ham for deres
søn!
Den 6. juni 1878 lidt over 2 måneder efter hans 8-års fødselsdag, blev han døbt af
ældste James Moyle i City Creek, der dengang løb langs vestsiden af templet. Samme
dag fik han håndspålæggelse af sin far, John Henry Smith.
Jeg havde det privilegium at udspørge præsident George Albert Smith om de første
påvirkninger i barndommen. Det var tydeligt, at hans egen far var hans ideal. "Jeg har
aldrig mødt en større mand end min far," sagde han. Den kendsgerning, at han havde
fået sin bedstefars navn, havde indflydelse på dannelsen af hans karakter. "Det har
betydet meget for mig," fortsatte han. "Jeg har måttet passe på dette hellige navn."
Han fortalte mig også om en drøm, han havde, da han var ved at komme sig efter en
langvarig sygdom. Han drømte, at han så sin bedstefar og talte med ham. "Det forekom
mig, at jeg stod ved bredden af en sø, og jeg opdagede, at jeg var alene. Jeg fik øje på
en sti, der gik gennem skoven og besluttede mig til at følge den. Snart så jeg en mand
komme imod mig. Da han kom nærmere, opdagede jeg, at det var min bedstefar. Da
vi nåede hinanden, sagde han: Jeg vil gerne vide, hvad du har gjort med mit navn.'
"Bedstefar", svarede jeg, 'jeg har aldrig gjort noget med dit navn, som du behøver at
skamme dig over.' Derefter vågnede jeg og jeg besluttede mig til, at jeg aldrig ville gøre
noget, der kunne skade hans gode navn."
Efter få års skolegang i Salt Lake City blev drengen som 12-årig sendt til slægtninge
i Provo, hvor han havde mulighed for at gå på Brigham Young Academy. Der kom han
under pionertidens betydningsfulde pædagog, Karl G. Maesers, indflydelse. En af de
mindeværdige forskrifter, som præsident Smith lærte af denne fremtrædende mand,
og som han sagde, havde påvirket hans liv, lyder således: "Du vil ikke blot blive holdt
ansvarlig for det, du gør, men du vil også komme til at stå til regnskab for de tanker,
du tænker."
Efter hans fars afrejse til England i begyndelsen af 1883, hvor denne var blevet
kaldet til at præsidere over den europæiske mission, vendte George Albert tilbage til
Salt Lake City. Efter at have tilbragt et år på University of Utah, hvor han begyndte som
18-årig, forlod han skolen og begyndte at arbejde som sælger for Zion's Cooperative
Mercantile Institution (ZCMI)(1). Dette arbejde viste sig at være efter hans smag, og
han gjorde det til en succes lige fra begyndelsen. Han var energisk, venlig, elskværdig,
behagelig at tale med og pligtopfyldende i sit arbejde. Mens jeg skriver dette, har jeg
en dagbog foran mig, som han førte under en af sine handelsrejser til det sydlige Utah