Kirkens Præsidenter

Side 147
sige farvel til jer, mine elskede medarbejdere, brødre og søstre. Jeg er blevet afløst af
Det øverste Præsidentskab, og ældste Orson F. Whitney er kommet for at efterfølge
mig som præsident for den europæiske mission. Om alt går vel, skal jeg rejse fra
Liverpool den 15. juli sammen med min familie for at vende tilbage til vort bjerghjem
i Utah. . .
Det har været mit privilegium at rejse rundt på De britiske Øer, i Norge, Sverige,
Danmark, Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig og Schweiz og at besøge distrikterne
i disse missioner. Vi blev modtaget med den største venlighed og frydede os over
folkets tro ... amerikanske ambassadører, ministre og konsuler modtog os venligt
alle vegne og viste os al den høflighed, som man kunne forvente. Vi har besøgt
statsembedsmænd, parlamentsmedlemmer, øvrighedspersoner, borgmestre og andre
embedsmænd, adelsmænd, forretningsmænd og betydningsfulde fabrikanter, og vi
har haft mange gode samtaler med dem og har uddelt mange billeder og megen
kirkelitteratur, hvor det har været muligt ...
Vi må ikke glemme, sidste dages hellige, at vi er blevet delagtige i Jesu Kristi
evangelium, og det er vort ansvar at dele vore velsignelser med vore medmennesker.
Vi er blevet advaret og bør fortsætte med at advare vore naboer. Herren har talt i vor
tid og har organiseret sin kirke. Han har overdraget mænd guddommelig myndighed,
og han blotter sin almægtige arm for at berede vejen for sit andet komme ...
Jeg takker jer alle for den hjælp, I har ydet, og for den opmuntring I har givet mig,
mens jeg har været her, og jeg beder jer indtrængende om at støtte vor elskede broder,
ældste Orson F. Whitney, lige så loyalt i den periode, hvor han skal præsidere.
Jeg bærer Vidnesbyrd for jer om, at jeg ved, Gud lever, og at Jesus Kristus er hans
Søn og vor Forløser, hvis evangelium er blevet gengivet gennem profeten Joseph
Smith. Hans kirke er oprettet på jorden for sidste gang som forberedelse til hans komme
i kraft og herlighed for at regere på jorden som herrernes Herre og kongernes Konge.
Vi er dens medlemmer, og jeg beder om, at vi må indrette vort liv således, at vi vil
modtage evigt liv i hans celestiale rige sammen med dem, som vi har kendt og elsket
her på jorden.
(Underskrevet) George Albert Smith."
Den 15. juli 1921 sejlede ældste Smith sammen med sin hustru, sine døtre og sin
søn fra Liverpool for at vende hjem. 19 dage efter nåede de hjem til Salt Lake City efter
at have været væk i 26 måneder.
VI
George Albert genoptog nu sine pligter i De tolvs Kvorum med de mange komitemøder
og konferencer. Gennem resten af året deltog han i kvartårlige stavskonferencer i
Blackfoot, Idaho; Panguitch, Kanab og Logan, Utah; St. Johns, Snowflake og Mesa,
Arizona; St. Joseph og Juarez, Mexico. Den 21. september, kort efter at han var
kommet hjem, fik han overdraget endnu et ansvar, idet Det øverste Præsidentskab
valgte ham som hovedtilsynsførende for kirkens GUF for Unge Mænd.
Året 1922 begyndte godt for ældste Smith. Hans helbred var godt, han nød sit
arbejde og han og hans familie havde indrettet sig behageligt i deres nye hjem, der lå
på et af de smukkeste områder i Salt Lake City.
Den 8. maj påbegyndte han en rejse til de østlige stater. Da han ankom til Springfield,
Mass., deltog han i den nationale kongres for the Sons of the American Revolution
og blev valgt til næstformand for staterne i Stillehavsområdet og Klippebjergene. Fire