Kirkens Præsidenter

Side 45
"Som afhandling over et almindeligt og abstrakt emne har den sandsynligvis ikke sin
lige i hele mormon-litteraturen."
Den 6. marts 1852 forlod ældste Taylor England og sejlede tilbage til Amerika. Efter
at have besøgt venner i Philadelphia og Washington D. C. tog han med tog og båd til
Kanesville, Iowa, og her sluttede han sig til en karavane, der var på vej til Utah. Efter
den trættende rejse over sletterne ankom han den 20. august til Salt Lake City, hvor
han blev budt velkommen af sine kære og af gode venner. Han havde da været væk
i næsten 3 år.
Uden tvivl var ældste Taylor nu ivrig efter at tage sig af personlige anliggender og
forbedre sin økonomi efter sit lange ophold i Europa, men kirkens præsidentskab havde
åbenbart for høje tanker om hans evner som missionær til at lade ham blive hjemme
længe. I sommeren 1854 blev han igen sendt østpå "for at præsidere over kirken i de
østlige stater, føre tilsyn med emigrationen og udgive en avis i kirkens interesse". Disse
opgaver viste sig at være vanskelige, da der på dette tidspunkt var dårlige følelser imod
de sidste dages hellige østpå, på grund af de rapporter, der blev aflagt af de "bortløbne
dommere" (der havde forladt Utah, da det blev opdaget, at de var umoralske - se side
40 og 41 her i bogen) og andre statsembedsmænd, der var vendt hjem. Alligevel gik
ældste Taylor uden frygt fremad og udførte de opgaver, der var blevet pålagt ham. En
avis ved navn The Mormon blev påbegyndt i New York City den 17. februar 1855.
Som redaktør var ældste Taylor en af de dygtigste og mest frygtløse, kirken havde
frembragt. De store dagblade i New York City fandt særlig fornøjelse i at angribe The
Mormon og kirkens lære, men ældste Taylor var på højde med enhver situation og
svarede på en måde, der ofte bragte hans kritikere til tavshed.
V
Ældste Taylor blev østpå under den stormfulde periode i 1856 og de første måneder
af 1857, hvor det blev bekendtgjort, at præsident Buchanan havde givet ordre til, at
en hær skulle sendes til Utah, og at en ny guvernør skulle afløse Brigham Young.
Da han følte, at tidspunktet var kommet, hvor han skulle aflægge personlig rapport
til præsident Young, forlod han New York City, og efter igen at have foretaget den
trættende rejse over sletterne ankom han til Utah i august 1857. Søndagen efter
ældste Taylors ankomst priste præsident Young ham i Det gamle Tabernakel for hans
redaktørarbejde i de østlige stater.
"Med hensyn til broder Taylors arbejde med udgivelsen af bladet The Mormon i
byen New York, har jeg hørt mange bemærkninger om de ledende artikler i dette blad
- ikke blot fra de hellige, men fra dem, der hævder, at de ikke tror på den religion, vi
har antaget; og det er sikkert et af de bedst redigerede blade, der bliver udgivet. Med
hensyn til de ledende artikler kan jeg sige, at det er en af de mest betydningsfulde
aviser, der nogen sinde er blevet udgivet, så vidt jeg ved; og jeg har aldrig læst en
eneste sætning, som jeg ikke kunne sige god for. Jeg er helt enig med hver eneste
sætning, jeg har hørt eller læst. Broder Taylor, jeg siger disse ting til dig, og jeg tror,
at dette samfund, der har læst avisen, er i besiddelse af de samme følelser." (B. H.
Roberts, Life of John Taylor, s. 271)
I mellemtiden marcherede De forenede Staters hær vestpå og nærmede sig hurtigt
Utah-territoriets grænser. Omkring en måned efter ældste Taylors hjemkomst ankom
kaptajn Van Vliet, assisterende kvartermester ved general Harneys hær, til Salt Lake
City for at købe forsyninger til de tropper, der var på vej. Mens kaptajn Van Vliet var
i byen, deltog han i et møde i Tabernaklet, hvor ældste Taylor holdt en gribende tale.