Kirkens Præsidenter

Side 246
Broder Kimballs stemme vendte mirakuløst tilbage; den fik et lavere tonefald og blev
mere ru, hvilket blot syntes at give den mere værdighed. 11971 gennemgik han en
hjerteoperation. Velsignet med dygtige læger og stor ukuelighed og viljestyrke har han
oplevet en hurtig og fuldstændig helbredelse. Da præsident Kimballs hustru for nylig
henviste til hans helbred, gav hun udtryk for sin følelse af, at "vi har set et mirakel, hvad
angår hans helbred. Der er kommet en styrke til ham i de sidste 20 år".
Det ville have krævet en særlig gave af styrke selv for en fuldstændig rask
mand at overholde den hårde tidsplan, som præsident Kimball har gennemført som
generalautoritet. Han er kendt for at have taget sin skrivemaskine med sig på bilture for
at vedligeholde sin store korrespondance, mens andre kørte bilen. På missionsturneer
har han talt med lokale medlemmer og vejledt dem til langt over midnat, altid stillet over
for nødvendigheden af at stå tidligt op for at begynde en ny runde af møder, konferencer
og interviews.
Præsident Kimball har fortsat sin aktivitet og interesse i musik ind i sit livs 8. årti.
Billedet af en apostel, og nu profet, der spiller på orgel, når der synges salmer ved Det
øverste Præsidentskabs og De Tolvs ugentlige møder, er særlig gribende i sit eksempel
på ydmyg og trofast tjeneste. Præsident Kimball viste en sand Guds tjeners værdighed,
da han påbegyndte sit ansvar som kirkens 12. profet, seer og åbenbarer. "Vi bad om, at
det aldrig ville ske," sagde han ved præsident Lees død. "Aften og morgen hver eneste
dag bad vi om et langt liv og sundhed for præsident Lee. Jeg vidste, at ansvaret kunne
tilfalde mig, men jeg tragtede ikke efter det. Nu vil jeg gøre mit bedste."
Blandt præsident Kimballs store ansvar som præsident og profet er opgaven med at
bringe kirken frelst gennem en periode, hvor den ophører med hovedsagelig at bestå
af vestamerikanere og hurtigt er ved at blive virkelig international i sammensætningen
af medlemmer. Med sin grænseløse barmhjertighed for dem, hvis stemmer alt for ofte
går tabt i de almene aktiviteters røre, er præsident Kimball den ideelle leder til at føre
Herrens værk gennem de tilpasninger og omskiftelser, der udfordrer det. Som profet
for kirken i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne lægger han stadigvæk mærke til
navajo-moderens råb, det ikke-engelsktalende medlem og den ensomme rejsende.