Kirkens Præsidenter

Side 57
56 1/2 hektarer land "med et godt beboelseshus" for 1.800 dollars. Af dette beløb var
de i stand til at udbetale 800 dollars.
Ii
I Richland kom to ydmyge ældster, Zera Pulsipher og Elijah Cheney, fra Jesu Kristi
Kirke af Sidste Dages Hellige den 29. december 1833 til Wilfords dør. Ældsterne
efterlod en besked om, at de samme aften ville tale i byens skole. Både Wilford og
broderen Azmon deltog i dette møde. De lyttede til ældsterne taler, og de troede. Wilford
siger følgende om begivenheden:
"Ældste Pulsipher åbnede med bøn. Han knælede ned og bad i Jesu Kristi navn
Herren om det, han ønskede. Hans måde at bede på og den kraft, der fulgte med, gjorde
et dybt indtryk på mig. Herrens Ånd hvilede på mig og bar vidnesbyrd om, at han var en
Guds tjener. Efter at vi havde sunget, talte han til folket i 1 1/2 time. Herrens Ånd hvilede
kraftigt på ham, og han bar et stærkt vidnesbyrd om Mormons Bogs guddommelige
ægthed og om profeten Joseph Smiths mission. Jeg troede på alt, hvad han sagde.
Ånden bar vidnesbyrd om, at det var sandt. Derpå rejste ældste Cheney sig og føjede
sit vidnesbyrd til sandheden af ældste Pulsiphers ord.
Derpå gav ældsterne enhver i forsamlingen, der ønskede det, lov til at rejse sig og
tale for eller imod det, de havde hørt. Jeg rejste mig næsten øjeblikkeligt. Herrens Ånd
opfordrede mig indtrængende til at bære vidnesbyrd om sandheden i det budskab, som
ældsterne havde forkyndt. Jeg formanede mine naboer og venner til ikke at sætte sig
op imod disse mænd, for de var Guds sande tjenere. De havde forkyndt os Jesu Kristi
rene evangelium denne aften. Da jeg satte mig ned, rejste min bror, Azmon, sig og bar
et lignende vidnesbyrd. Han blev efterfulgt af adskillige andre." (Matthias F. Cowley,
Wilford Woodruff, s. 33)
Resultatet af dette møde var, at Wilford og hans bror to dage senere blev døbt af
ældste Pulsipher Det var koldt, og vandet, de blev døbt i, var "blandet med is og sne".
Senere sluttede andre i nabolaget sig til kirken. Den 25. januar 1834 blev en gren af
kirken organiseret i Richland, og Wilford Woodruff blev ordineret til lærer. Hans virkelige
livsgerning lå nu foran ham.
I begyndelsen af april fandt Wilford sine heste og sin vogn frem, og sammen med
to brødre fra Richland gren drog han af sted til Kirtland, Ohio for at besøge profeten
Joseph Smith. Rejsen varede to uger. Wilford giver os en beretning om dette besøg
i sin dagbog:
"Her mødte jeg for første gang vor elskede profet Joseph Smith og havde en samtale
med ham, den mand, som Gud havde udvalgt for at bringe sine åbenbaringer frem i
disse sidste dage. Mit første møde var ikke af en sådan art, at det kunne tilfredsstille
den sekteriske tankegangs forhåndsindtryk af, hvad en profet burde være, og hvordan
han ville optræde. Det ville måske have rystet nogle mennesker i troen. Jeg fandt ham
og hans bror, Hyrum, ude på en mark, hvor de skød til måls med et par pistoler. Da de
holdt op med at skyde, blev jeg præsenteret for broder Joseph, og han hilste hjerteligt
på mig. Han inviterede mig til at bo i sit hjem, så længe jeg opholdt mig i Kirtland. Jeg
accepterede med glæde indbydelsen og blev meget opbygget og velsignet under mit
ophold hos ham. Han spurgte, om jeg ville hjælpe ham med at garve et ulveskind, som
han ville bruge til at lægge på sædet i sin vogn, når han skulle til Missouri. Jeg tog
jakken af, spændte skindet ud over en stoleryg og havde snart fået det garvet - selv om
jeg måtte smile over min første oplevelse med profeten." (Matthias F. Cowley, Wilford
Woodruff, s.39)