Kirkens Præsidenter

Side 153
Hawaii. Han ankom den 28. og begyndte straks at holde møder med de hellige
og med missionærerne. Den 7. februar ankom ældsterne Rufus K. Hardy(1) og
Matthew Cowley(2) sammen med deres familier til Honolulu, og samme aften sejlede
gruppen mod Sydhavene. På vejen besøgte man Fijiøerne, og den 18. februar nåede
man Auckland, New Zealand, hvor ældste Cowley blev for at præsidere over den
new-zealandske mission. Ældsterne Smith og Hardy fortsatte til Australien. Den 21.
februar nåede de Sydney, hvor de blev modtaget af missionspræsidenten, dr. Thomas
D. Rees, og taget med til missionshjemmet. Efter at have opholdt sig en dag i
missionens hovedsæde fortsatte de rejsende til Melbourne, hvortil de ankom den 25.
Fra Melbourne fortsatte de til Tasmanien (en ø, der tilhører Australien), så til Adelaide
og derfra til Perth, Australiens vestlige havneby. I alle disse byer blev der afholdt møder
med hellige og missionærer.
(1) Rufus K. Hardy - (1878-1945) medlem af De halvfjerds' første Råd.
(2) Matthew Cowley - (1897-1953) medlem af De tolv apostles Kvorum.
Efter at have rejst gennem forskellige dele af Australien, hvor de hellige boede
- hvilket optog de besøgendes tid i hele marts måned - satte brødrene kurs mod
New Zealand den 1. april. De ankom til Auckland den 4. april - ældste Smiths 68-års
fødselsdag. Man besøgte Wellington, Palmerston og andre distrikter. Den 7. april rejste
ældste Smith sammen med ældste Alexander Wishart til Tonga, hvortil de ankom
den 10. maj. I Nukualofa besøgte man dronningen af Tonga og premierministeren, og
mange af de fordomme, der hidtil havde hersket, blev udglattet af missionærerne.
Den 8. juni ankom ældsterne Smith og Hardy til Apia, Samoa. Her fortsatte
brødrene deres missionering. Guvernøren for Det britiske Samoa deltog i deres
konferencemøder og talte ved dem. Den 6. juli ankom de til Honolulu tilbagevejen. 5
dage senere nåede de sikkert i havn i Wilmington i det syde Californien, hvor ældste
Smith blev mødt af familiemedlemmer, og den 14. nåede de Salt Lake City. Ældste
Smith havde været væk hjemmefra i 6 måneder og havde rejst 43.400 km.
Efter sin mission til Sydhavene genoptog ældste Smith sine aktiviteter derhjemme
og i andre stater og lande i en periode på 5 år. I denne tid var han ved godt helbred,
hvilket gjorde det muligt for ham at passe sine mangeartede pligter.
Mandag den 21. juni 1943 fik kirkens medlemmer gennem pressen og radioen at
vide, at præsident Rudger Clawson var død i sit hjem i Salt Lake City. Ved hans død
blev den betydningsfulde stilling som præsident for De Tolv ledig, og da ældste George
Albert Smith var den, der havde tjent længst i sit kvorum, blev han opretholdt af Det
øverste Præsidentskab og De Tolv som efterfølger for præsident Clawson. Han blev
indsat i denne stilling af præsident Heber J. Grant den 8. juli 1943.
To år senere, den 14. maj 1945, kom den overraskende nyhed, at præsident Heber
J. Grant, kirkens ærværdige overhoved, var død i sit hjem i Salt Lake City. På dette
tidspunkt var ældste George Albert Smith på vej mod øst på forretningsrejse for
kirken. I Buffalo, New York modtog han et telegram med de sørgelige nyheder og han
påbegyndte straks tilbagerejsen til Salt Lake City, hvortil han ankom tidsnok til at være
til stede ved begravelsen den 18. Han var en af talerne ved dette møde. Tre dage
senere - den 21. maj - ved et møde for De tolvs Kvorum, der blev afholdt i Salt Lake
templet, blev ældste Smith opretholdt af brødrene som præsident for Jesu Kristi Kirke
af Sidste Dages Hellige.
Ved kirkens halvårlige konference, der blev afholdt i oktober 1945 i det historiske
Tabernakel i Salt Lake City, blev præsident Smith opretholdt af præstedømmet, der
stemte i kvorummer. Det øverste Præsidentskab, De Tolv, patriarkerne, højpræsterne,