Kirkens Præsidenter

Side 166
"Han var en af samfundets ledere, en mand, der var elsket af alle, han kom i kontakt
med; en mand, der bestandig tjente sine medmennesker. Han var venlig, elskelig, og
kærlig, fuld af gode råd, hjælpsom over for de fattige og ulykkelige og gjorde godt i
alle samfundslag."
Efter præsident Joseph F. Smiths død, der fandt sted den 19. november 1918, blev
bestyrelsen for Deseret Sunday School Union reorganiseret med David O. McKay som
tilsynsførende og Stephen L. Richards og George D. Pyper som rådgivere. Ældste
McKay blev indsat i denne betydningsfulde stilling den 27. november 1918 ved et møde
for kirkens generalautoriteter, der blev afholdt i Salt Lake templet.
Året efter blev der tildelt ham yderligere æresbevisninger. Den 9. maj 1919
udnævnte Det øverste Præsidentskab ældste McKay til at have opsyn med kirkens
uddannelsessystem med Stephan L. Richards og Richard R. Lyman som rådgivere.
VI
Da Det øverste Præsidentskab havde udpeget David O. McKay til at foretage en
verdensomspændende rejse til kirkens missioner, forlod han sit hjem i Ogden den 4.
december 1920. Hans ledsager på denne rejse var Hugh J. Cannon, tidligere præsident
for den schweizisk-tyske mission og ved afrejsen præsident for Liberty staven i Salt
Lake City.
De to brødre tog først med toget til Vancouver, British Columbia i Canada, og derfra
sejlede de den 7. december mod Yokohama, Japan. Fra Yokohama sejlede de videre
til Shanghai, Kina, og derfra fortsatte de med toget til Peking. I den gamle by, Peking,
indviede ældste McKay søndag den 9. januar 1921 Kina til evangeliets forkyndelse.
Her følger en beskrivelse af begivenheden med hans egne ord:
"Ved middagstid søndag den 9. januar holdt broder Cannon og jeg en kort andagt
i en lund med cyprestræer næsten midt inde i den historiske gamle by, Peking, og
jeg indviede det kinesiske rige til forkyndelse af Jesu Kristi evangelium, som det blev
åbenbaret til profeten Joseph Smith.
Denne officielle handling åbnede døren for Herrens bemyndigede tjenere til dette
land på et sådant tidspunkt i fremtiden, hvor de præsiderende myndigheder vil føle sig
tilskyndet til at kalde dem. Det var en yderst højtidelig og mindeværdig begivenhed, som
aldrig vil blive glemt af de to ydmyge missionærer, der deltog deri." (Journal History,
9. jan. 1921)
Få dage efter indvielsen af landet forlod brødrene Kina og besøgte igen Japan;
derpå fortsatte de rejsen til Honolulu, Hawaii, hvortil de ankom den 2. februar 1921. De
blev på Hawaiiøerne i 19 dage og besøgte de hellige og missionærerne og holdt møder
med dem. Ved afrejsen sagde de, at deres besøg havde været "virkelig fornøjeligt".
Ældsterne McKay og Cannon måtte nu nødvendigvis sejle til fastlandet for at komme
med et skib til Sydhavsøerne. De ankom til San Francisco den 1. marts "midt i en tæt
tåge". Her ventede der dem en behagelig overraskelse. Jeg vil lade ældste Cannon
fortælle om det:
"Det havde været vor plan at sejle mod Tahiti den 3. marts. Der var bestilt pladser
på, S. S. Tahiti'. Vi opdagede imidlertid til vor store glæde, at præsidenterne Grant og
Ivins var kommet til San Francisco for at møde os og havde taget søster McKay og
søster Cannon med. Og her vil det sikkert være på sin plads at nævne, at travle mænd,
der er bebyrdede med tunge ansvar, bestemt tænker mere på andres glæde end deres
egen personlige bekvemmelighed, når de vil tage to kvinder, hver med et barn på 6
måneder, med på en sådan rejse.