Kirkens Præsidenter

Side 75
bosat sig i Nauvoo, Illinois, og i maj 1840 tog ældste Snow af sted for at slutte sig til
dem. Efter et fravær på 18 måneder var han lykkelig for igen at være sammen med
sine forældre og søskende.
Kort efter sin ankomst til Nauvoo besøgte Lorenzo ældste H. G. Sherwood, og
han fortæller, at samtalen gled ind på religiøse emner: "Ældste Sherwood søgte at
forklare Frelserens lignelse om husbonden, der lejede arbejdere og sendte dem ud
for at arbejde i sin vingård på forskellige tidspunkter af dagen" (Se Matt. 20:1-16).
Mens Lorenzo opmærksomt lyttede til forklaringen, "hvilede Herrens Ånd kraftigt på
mig - min forstands øjne åbnedes, og så tydeligt som middagssolen så jeg med undren
og overraskelse Guds og menneskets kurs. Jeg skrev følgende linier, der giver udtryk
for åbenbaringen, som den blev vist mig:
Ii
Som mennesket er nu, var Gud engang. Som Gud er nu, kan mennesket blive."'
I foråret 1840 fik ældste Snow et kald fra kirkens præsidentskab om at rejse på mission
til England. Han reagerede beredvilligt på dette kald og rejste hjemmefra sidst i maj
måned. Turen til New York City foregik med diligence, båd og til fods. Han giver
følgende beskrivelse af rejsen over Atlanterhavet: "Jeg købte billet til dæksplads på et
skib og medbragte et tæppe, bøffelreb og proviant. Jeg havde hørt tale om dæksplads,
men da jeg selv erfarede dets særlige beskaffenhed på denne rejse, kunne jeg i
sandhed sige med dronningen af Saba, ikke engang det halve ... er mig fortalt', og jeg
var sikker på, at den anden halvdel aldrig kunne fortælles. Og egentlig skyldtes den
næsten ulidelige ubekvemmelighed, jeg var udsat for på rejsen, ikke specielt at jeg
rejste på dæksplads, men situationens ubehagelige særegenhed. Jeg var omgivet af
en klynge grove og primitive mennesker, der var meget snavsede i udseende og vaner.
Overfarten varede ca. 6 uger, og vi var udsat for voldsomt uvejr og led meget på grund
af mangel på friskt vand og utilstrækkelig proviant."
Da ældste Snow ankom til England, var han glad for at møde Brigham Young, Heber
C. Kimball, Parley P. Pratt og andre ledende brødre. Ni af De tolv Apostle virkede på
dette tidspunkt på De britiske Øer. Efter et kort besøg i Manchester og Birmingham
blev ældste Snow beskikket til at præsidere over kirkens medlemmer i London.
Jeg kan kun give en kort beretning her om ældste Snows fantastiske virke i den
britiske mission. Men hans oplevelser var interessante og afvekslende, og han førte
mange, der oprigtigt søgte efter sandheden, i dåbens vande. Seks måneder efter sin
ankomst til London var han i stand til at aflægge følgende rapport: "Da jeg overtog
ansvaret for dette distrikt, var der mindre end 100 medlemmer; siden dengang er vi
vokset til 220." Et år senere kunne han fortælle Parley P. Pratt, præsidenten for den
europæiske mission, at medlemstallet for London distrikt var steget til 400. Denne
vækst skyldtes uden tvivl til dels ældste Lorenzo Snows fantastiske ledelse og trofaste
virke.
Da ældste Snow var blevet afløst fra sin mission, forlod han Europa i januar 1843.
Den lange rejse hjemad førte ham til New Orleans, Louisiana og derpå med floddamper
opad Mississippi til Nauvoo, hvortil han ankom den 12. april. Blandt dem, der bød ham
velkommen ved kajen, var profeten Joseph Smith og ældste Snows søster, Eliza R.
Snow.
Sommeren 1843 tilbragte han med at besøge slægtninge og venner i Illinois og Ohio.
Om efteråret fik han en stilling som skolelærer i Lima, Illinois, en koloni, der lå 48 km
fra Nauvoo. Han var optaget af dette arbejde, da han i foråret 1844 modtog et kald fra