Kirkens Præsidenter

Side 107
gennem den tilskyndelse og inspiration fra Herrens Ånd, som er mig forundt; men mit
legeme bliver træt, og lad mig sige jer, at mit gamle hjerte af og til skælver betydeligt."
I januar 1918 led præsident Smith et alvorligt slag ved sin ældste søn Hyrum M.'s
død. Denne unge mand ville være fyldt 46 år, hvis han havde levet 2 måneder længere.
I nogle år havde han været medlem af De tolv apostles Kvorum. Da han var dygtig og
udviste fremragende lederevner, var det hans venners håb, at han ville leve længe, så
han kunne videreføre sin uforlignelige fars store arbejde - men sådan skulle det ikke
være. Tabet af denne søn tyngede præsidenten meget og svækkede hans helbred,
der i forvejen var på retur. Imidlertid fortsatte han med at arbejde på sine opgaver. Han
var til stede ved alle møderne til generalkonferencerne i april og oktober 1918. I sin
åbningstale ved den sidstnævnte gav han udtryk for sit hjertes følelser:
"I over 70 år har jeg arbejdet for denne sag sammen med jer og jeres forfædre, der
gennembrød vejen til disse bjergenes dale; og jeg står lige så ivrigt og urokkeligt på
jeres side i dag som nogensinde. Selv om mit legeme er svagt, er mit sind fuldstændig
klart mht. min pligt og de pligter og ansvar, der hviler på de sidste dages hellige; og
jeg er altid ivrig efter Herrens værks fremgang og medlemmerne af Jesu Kristi Kirke
af Sidste Dages Helliges fremgang over hele verden. Jeg er så ivrig og oprigtig som
nogensinde i mit ønske om, at Zion skal gå fremad, og at Herren vil støtte sit folk og
højne dem i sine øjne og i verdens intelligente menneskers kundskab og forståelse."
Den 10. november 1918 - 17-års dagen for den dag, da han var blevet opretholdt
som præsident for kirken, og 3 dage før hans 80-års fødselsdag - talte han til de
familiemedlemmer, der var mødt op for at vise ham ære.
"Jeg kan ikke lade være med at tænke lidt over den kendsgerning, at jeg for over 60
år siden måtte drage ud i verden uden far eller mor; kun en bror levede, og han var slet
ikke som jeg, vi var meget forskellige; desuden havde jeg 4 søstre. Min bror er død, og
det er 3 af mine søstre også, så der er kun en tilbage. Uden noget at begynde med i
verden, bortset fra min mors eksempel, kæmpede jeg mig fremad gennem vanskelige
erfaringer i ungdommen ... og jeg måtte være forsigtig og holde øje med mine ord og
handlinger så at sige, af frygt for at jeg skulle gøre noget, der ville formindske min
anseelse og drage min ære og mit ord i tvivl. Hvis der er noget her på jorden, jeg har
forsøgt at gøre mere end noget andet, er det at holde mit ord og mine løfter og ærligt
udføre det, jeg havde pligt til at gøre."
Søndag den 17. november, ugen efter dette familiemøde, fik præsident Smith et
anfald af lungehindebetændelse. Dagen efter blev han ramt af lungebetændelse, og
tirsdag morgen, den 19. november 1918, døde han roligt og fredeligt. Jesu Kristi Kirke
af Sidste Dages Hellige havde mistet en af sine største ledere.
På grund af den store influenzaepidemi, der rasede i landet på det tidspunkt,
præsident Smith døde, blev der ikke afholdt nogen offentlig begravelse. Ved andagten,
der blev afholdt ved graven den 22. november, var præsident Heber J. Grant
hovedtaleren. Charles W. Penrose opsendte indvielses og afslutningsbønnen.
VI
Her følger en kort oversigt over præsident Heber J. Grants ord ved graven:
"Jeg bifalder af hele mit hjerte hvert ord, der er blevet sagt her af præsident Joseph
F. Smiths ven gennem hele livet, biskop Charles W. Nibley. Intet sted i verden bliver
mennesker så nært knyttet til hinanden som i missionsmarken, hvor de arbejder uden
penge eller nogen anden form for løn på at bringe livets og frelsens evangelium ud
til dem, der ikke kender sandheden; og det var under deres virke som missionærer i