16.07.2013 Views

Kirkens Præsidenter

Kirkens Præsidenter

Kirkens Præsidenter

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Side 191<br />

Den 14. november var præsidenten i Las Vegas, Nevada, hvor han indviede en<br />

kirkebygning for 5. og 6. ward i Las Vegas stav. Han talte til medlemmerne over emnet<br />

"Tilfredshed og fremgang".<br />

En uge efter talte han til en stor gruppe i Ogden, da han indviede en kirkebygning<br />

for det 34. og 37. ward. Hans emne var "To grundlæggende formål med kirken".<br />

Ved en middag på Hotel Utah den 29. november 1954, organiseret af det<br />

farmaceutiske fakultet fra University of Utah, fik præsident McKay igen tildelt<br />

internationale æresbevisninger, da den græske konsul i San Francisco, John Tzounis,<br />

på kong Paul af Grækenlands vegne, overrakte ham "Kommandør af Fønix ordenen",<br />

den næsthøjeste belønning tildelt af den græske konge. Denne ære blev til dels<br />

skænket pga. kirkens indsats for at hjælpe det græske folk under det store jordskælv<br />

i 1953.<br />

Den 14. december 1954 var præsident McKay på Brigham Young University for at<br />

deltage i indvielsen af en bygning, der var blevet opkaldt efter ham til hans ære. Efter<br />

indvielsesbønnen ved Stephen L. Richards holdt præsident McKay en kort tale. "Dette<br />

er et gribende øjeblik." erklærede han. "I min uddannelsesmæssige karriere er det det<br />

mest betydningsfulde i mit liv. Jeg fornemmer en følelse af voksende taknemmelighed<br />

og ansvar, som jeg aldrig før har erfaret."<br />

XXI<br />

Og nu påbegyndte præsident McKay igen en af sine store rejser med besøg i kirkens<br />

missioner - denne gang til Stillehavsområdet. Ledsaget af søster McKay og kirkens<br />

rejsearrangør, Franklin J. Murdock, der virkede som hans sekretær, forlod han Salt<br />

Lake City den 2. januar 1955 og tog toget til San Francisco, Californien. Her gik<br />

selskabet den 4. januar om bord i et rutefly med kurs mod Honolulu, Hawaii, hvortil<br />

de ankom samme dags aften. Fra Honolulu fløj de videre til Nandi i Fijiøerne. Efter<br />

en dags ophold i Nandi kørte selskabet til Suva, hvor der blev afholdt to møder med<br />

missionærer og medlemmer. Med båd fra Suva ankom selskabet den 11. januar til<br />

Nukualofa, Tonga. Her blev de modtaget af præsident og søster D'Monte W. Coombs<br />

fra Tonga-missionen. Man afholdt et møde, hvor 1200 indfødte var til stede. To dage<br />

efter blev der afholdt møder i Vavau. Overalt var folk ude af sig selv af glæde over<br />

at møde deres præsident og høre fra ham. Aldrig før var Stillehavsmissionerne blevet<br />

besøgt af en præsident for kirken.<br />

Den 14. januar nåede man Pago Pago, Samoa. Her blev præsident McKay og hans<br />

ledsagere modtaget af præsident og søster Howard B. Stone fra Samoa-missionen.<br />

Den 15. januar nåede man til Apia. Dette var missionens hovedsæde. Kysten var fuld<br />

af begejstrede medlemmer, der bød dem velkommen, da de steg i land fra båden.<br />

Selskabet blev så kørt i bil til missionshjemmet.<br />

Den følgende dag blev der afholdt møder med de hellige og missionærerne, og<br />

præsidenten og hans ledsagere besøgte Sauniatu, hvor man havde rejst et smukt<br />

monument til minde om den velsignelse, præsident McKay som apostel gav folket<br />

under sit første besøg på øerne i 1921.<br />

Efter at have forladt Apia, Samoa, den 18. januar fortsatte de rejsen til Aitutaki<br />

og derpå til Papeete, Tahiti. Her blev der også afholdt møder med missionærer og<br />

hellige. Mandag den 20. januar 1955 fløj man videre til New Zealand. I Auckland blev<br />

præsidenten og hans ledsagere modtaget af præsident og søster Sidney J. Ottley fra<br />

New Zealand-missionen.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!