Kirkens Præsidenter

Side 108
den europæiske mission, at et venskab blev knyttet mellem præsident Smith og biskop
Nibley, og det har været så varigt og stærkt, tror jeg, som noget venskab kan være
mellem to mænd i kirken. (På dette tidspunkt læste præsident Grant to digte, der
passede til lejligheden - det første hed "Elsket af alle" og var skrevet af Eliza R. Snow;
det andet hed "En virkelig mand", og var af Edgar A. Guest. Derefter fortsatte præsident
Grant).
Jeg blev nært knyttet til præsident Smith, før jeg var 21 år, og i 36 år har jeg været
sammen med ham, først da han var rådgiver, og senere da han var præsident for
kirken. I alle disse år har jeg aldrig kendt noget i hans liv, hverken ord eller handling,
der ikke var en virkelig mand værdig. Jeg kan sige med fuldstændig oprigtighed: Han
var den slags mand, jeg gerne vil være.' Når jeg står her ved hans grav, ønsker jeg
mere, end ord kan udtrykke, at få kraft og evne til at være lige så venlig, hensynsfuld,
tilgivende, modig, ædel og trofast og virkelig at gå i hans fodspor. Jeg kunne ikke ønske
mig noget bedre.
Må Gud velsigne og trøste hans sørgende familie. Må de følge hans eksempel, og
hvis de vil gøre det, vil de mødes med ham og bo sammen med ham for evigt. Intet
menneske, der har levet, har haft et stærkere vidnesbyrd om den levende Gud og vor
Forløser, end Joseph F. Smith havde. Lige fra min tidligste barndom har han begejstret
min sjæl med det vidnesbyrd, som han har båret til alle dem, han kom i kontakt med,
idet han bar vidnesbyrd om, at han vidste, at Gud lever, og at Jesus er Kristus, den
levende Guds Søn og verdens Forløser. Selve den inspirationens ånd, der var med
denne mand, vandt indpas i mit hjerte og i mange andres hjerter. Jeg holdt af Joseph
F. Smith, som jeg aldrig har holdt af nogen anden mand, jeg nogensinde har kendt.
Må Gud velsigne hans minde. Må han trøste familien og hjælpe dem og hver eneste
af os til at være tro mod hans ædle eksempel på retskaffenhed, hengivenhed, mod
og kærlighed til Gud og vore medmennesker; og må vi især være lige så venlige og
hensynsfulde mod dem, Gud har givet os, som han var det imod sin familie, det beder
jeg om i Jesu navn. Amen."
VII
Få måneder efter præsident Smiths død gav min far, Charles W. Nibley, ham følgende
hyldest i en artikel, der blev offenliggjort i Improvement Era:
"I foråret 1877 blev jeg kaldet til at ledsage præsident Smith på en mission til Europa.
Jeg blev kaldet af ham til at arbejde med forretningsanliggender på kontoret i Liverpool,
England, og fra dette tidspunkt og indtil hans død tror jeg, at jeg har haft hans personlige
tillid mere end nogen anden mand på jorden. Når jeg nu ser tilbage på det hele, kan
jeg se, hvilken skat, hvilken velsignelse, hvilken gunst fra den Almægtige det har været
for mig.
Særligt i de sidste 11 år har jeg rejst sammen med ham næsten konstant, når han
er taget hjemmefra. Jeg har været sammen med ham på 3 forskellige ture til Europa,
inklusive ovennævnte missionærtur, og desuden på 4 ture til Hawaiiøerne. Overalt
og ved enhver lejlighed har jeg konstateret, at han var den samme storslåede, tapre,
trofaste, ædle og fortrinlige leder, så ligefrem og naturlig, så fuldstændig demokratisk
og fordringsløs.
Jeg husker en lille rørende begivenhed, der fandt sted på vor første rejse til
Hawaiiøerne. Da vi lagde til ved kajen i Honolulu, var en mængde af de indfødte
hellige ude med deres kranse, der var lavet af forskellige blomster i alle mulige farver.
Vi var belæsset med dem, og han havde naturligvis flere end nogen anden. Det