Kirkens Præsidenter

Side 17
ikke noget på disse mænd; loven kan ikke ramme dem, men det vil kugler og krudt. De
vil aldrig komme levende ud af Carthage." (History of the Church, vol. 6, s. 566.)
Straks efter den anden arrestation blev Joseph og Hyrum ført til byens fængsel,
der lå i nærheden af retsbygningen. Mange af brødrene ledsagede dem; iblandt dem
var ældsterne John Taylor og Willard Richards fra De tolvs Kvorum. Disse mænd var
ikke under arrest, men virkede gladelig som vagtposter for om muligt at beskytte deres
elskede lederes liv.
Næste dag, den 26. juni, tilbragte brødrene i,"det øverste værelse" i Carthage
fængslet. Omkring kl. 9.00 om formiddagen kom guvernør Ford, som svar på en
indtrængende opfordring fra Joseph, til fængslet, og brødrene havde en længere
samtale med ham. Den gav ikke megen tilfredsstillelse, men da guvernøren skulle til
at gå, lovede han Joseph og Hyrum- "idet han gav sit eget og sine embedsmænds
æresord og staten Illinois' gode navn" - at de ville blive beskyttet. De efterfølgende
begivenheder viste, at dette og alle guvernørens andre løfter var overfladiske,
upålidelige og forræderiske.
I løbet af aftenen "læste Hyrum fra Mormons Bog om Guds tjeneres og deres
udfrielse fra deres fjenders hænder. Joseph rejste sig og bar et kraftigt vidnesbyrd til
vagtposterne om bogens guddommelighed. Han erklærede, at evangeliet var blevet
gengivet, og at Guds rige igen var blevet oprettet på jorden, af hvilken grund han var
fængslet, og ikke fordi han havde overtrådt nogen af Guds eller menneskers love". (Se
Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 465) Sent om aftenen lagde brødrene sig til at
sove; mange af dem sov på gulvet.
Den 27. juni var en smuk og klar dag i Carthage, men atmosfæren var spændt blandt
pøbelhoben, der drev omkring på torvet, og i det lille fængsel, hvor tidens største og
mest begavede mænd afventede begivenhedernes usikre gang.
I løbet af formiddagen tog guvernør Ford af sted til Nauvoo, ledsaget af en skare
soldater. Da han ankom i løbet af eftermiddagen, talte han til en forsamling af
hellige, og han skulle på dette tidspunkt have sagt følgende: "Der er blevet begået
en forbrydelse ved ødelæggelsen af Expositorpressen, og byen er kommet i militær
undtagelsestilstand. Der må betales en alvorlig bod, så vær forberedt på det uventede."
(History of the Church, vol. 6, s. 623.)
I løbet af eftermiddagen i fængslet sang John Taylor en vemodig sang, der for nylig
var kommet frem i Nauvoo. Den havde titlen, "En stakkels sorgbetynget mand" (nr. 80
i den blå sangbog). Der var mange vers. Da han var færdig, bad profeten ham om at
synge den igen, hvilket han gjorde.
Kort efter kl. 17.00 så John Taylor fra et vindue en gruppe bevæbnede mænd med
sværtede og malede ansigter dreje om hjørnet til fængslet. Da vagtposterne fik øje
på dem, flygtede de, og så mange af banditterne, der kunne komme til, løb op ad
trappen til det værelse, hvor brødrene var spærret inde. "De fire fanger løb over mod
døren," beretter George Q. Cannon, der var i Nauvoo, da mordet fandt sted, og som
kendte detaljerne i de mindste enkeltheder, "men morderne sprængte den delvist og
stak bøsserne ind i rummet. John Taylor og Willard Richards forsøgte begge at slå
våbnene væk med en stok. En strøm af kugler kom op fra trappen og gennem døren.
Hyrum var foran døren, da en kugle ramte ham i ansigtet, og han faldt bagover med
ordene:
"Jeg er en død mand."
Da han faldt, gik en anden kugle udefra gennem hans svajende skikkelse, og et
øjeblik efter kom der to andre kugler fra døråbningen og gik igennem hans legeme. Da