Kirkens Præsidenter

Side 145
McCregor, "en prægtig, gammel mand". Den 17. nåede han St. Johns, New Brunswick
(østcanada), hvor han besøgte borgmesteren, James H. Frick. Foruden alle disse
besøg tilbragte han lange møder med missionærerne og de hellige.
Den 20. juli rejste George Albert tilbage til staterne og besøgte landsbyen Whitefield,
New Hampshire, hvor hans farmor Sarah Ann Libby var fra. Her havde han den glæde
at møde hendes bror, den 85-årige J. A. Libby.
Han rejste videre til Sharon, Vermont, hvor profeten Joseph Smith blev født, og
havde den glæde at deltage i 3 møder for missionærer og hellige, hvor "111 søskende
bar vidnesbyrd om Herrens barmhjertighed og deres kundskab om evangeliet".
I september 1916 deltog ældste Smith i the International Irrigation Congress i
Sacramento, Californien, hvorom han beretter følgende: "Jeg var både midlertidig og
fast bestyrelsesformand. Jeg blev valgt som 2. vicepræsident for den næste kongres."
Året 1917 begyndte med de sædvanlige aktiviteter. Der var kvartårlige
stavskonferencer, der skulle overværes, og missioner, der skulle besøges. Den 4. april
var det George Alberts 47-års fødselsdag, og den 25. maj fejrede han sølvbryllup "med
en af verdens bedste kvinder". Den 14. juni deltog han i begravelsen af Samuel H. B.
Smith, søn af Samuel H. Smith, der var profetens bror. Hver eneste uge sommeren
igennem var der en stavskonference, der skulle overværes. Af særlig interesse for
forfatteren er en bemærkning i ældste Smiths dagbog under datoen den 19. september
1917: "Tog af sted til Duchesne stav sammen med Preston Nibley." Jeg husker tydeligt
denne tur, og de besværligheder vi havde med punkterede bildæk, fordi vi kørte på
grusveje under hele turen.
I oktober tilbragte ældste Smith 2 uger med at besøge de nordvestlige staters
mission. Den 21. samme måned var han til stavskonference i Arizona. Den 27.
november fortæller han, at han spillede golf for første gang, sammen med præsident
Smith og biskop Nibley". Dette var nogle af de aktiviteter, han var engageret i.
Mandag den 29. juli 1918 var ældste Smith til stede ved indvielsen af et
mindesmærke, rejst til ære for general Alexander W. Doniphan i Richmond, Missouri,
og sammen med Samuel O. Bennion(1) repræsenterede han kirken. De hellige husker
med taknemmelighed general Doniphan for hans tapre og modige handling i Far West,
Missouri i 1838, da profeten Joseph Smiths liv ville være blevet taget, hvis det ikke
havde været for Doniphans hurtige indgriben.
1918 var året med den store influenzaepidemi, der strøg hen over landet og tog i
tusindvis af liv. Af hensyn til folks helbred blev alle offentlige møder aflyst i mange uger,
indtil forholdene var blevet bedre. George Albert blev derfor hjemme i efteråret og først
på vinteren. Det var på dette tidspunkt, kirkens ærværdige præsident, Joseph F. Smith
døde i Salt Lake City, den 19. november, 6 dage efter sin 80-års fødselsdag. George
Albert bad åbningsbønnen ved begravelsen, der foregik på byens kirkegård den 21.,
og følte stærkt tabet af sin fremtrædende slægtning. Han skrev: "Personligt føler jeg,
at jeg har mistet endnu en far. Han har altid været meget god imod mig, og jeg holder
meget af ham og vil mindes ham med kærlighed."
V
Den 27. januar 1919 skrev ældste Smith den overraskende oplysning i sin dagbog, at
"præsident Grant har bedt mig om at forberede mig til at tage til England". Stillingen
som præsident for den europæiske mission blev på daværende tidspunkt besat af et
medlem af De Tolv - og havde været det i mange år. Det var derfor på sin plads, at